Bådsmandsstrædes kaserne udgør hjertet i det senere Christiania (området indenfor den hvide linie). Kaserne-arealets brug var ganske uafklaret i 1961

Bydelens fem områder

Det er fundet hensigtsmæssigt at opdele det område, bevaringsplanen omfatter, i følgende afsnit:

1. Det store, centrale byområde med en blandet erhvervs- og boligbebyggelse, gennemskåret af Christianshavns Kanal på den ene led og af den brede hovedfærdsels- og butiksgade, Torvegade, på den anden.
2. Aladdinkvarteret.
3. Havne- og handelspladsområdet mellem Holmen og Knippelsbro.
4. Industrikvarteret mellem Knippelsbro og Langebro.
5. Voldområdet fra Langebro til Bådsmandsstrædes Kaserne.

Sammenhæng mellem områderne og med omkringliggende byområder

I det følgende skal disse områder gennemgås et for et, men sammenhængen områderne imellem og forholdet til det, der ligger uden for Christianshavn, er naturligvis også taget i betragtning. De store perspektiver (Strandgades, kanalernes, Skt. Annægades etc.) og fordelingen af grønne områder og træer er behandlet under særlige helhedshensyn på tværs af område-grænserne.

Pakhuse og ejendomme ved Christianshavns Kanal med Vor Frelser Kirke i baggrunden. Oliemaleri af ukendt kunstner. Hænger i opgangen i Wildersgade 46

Det centrale byområde omfatter en bydel Neden Vandet (mellem Strandgade og Christianshavns Kanal) og en bydel Oven Vandet (mellem Kanalen og Volden).

Bydelen Neden Vandet består af otte karréer, hvoraf de to nordlige kun er små og forskårne, medens de to sydlige er sammenbygget med industri-kvarteret.

Bydelen Oven Vandet består af 10 karréer på den sydlige side af Torvegade og – på den nordlige – af 7 karréer, hvortil kommer ”karréen” med Vor Frelsers Kirke og Gymnasiet. De 18 karréer Oven Vandet er af forskellig størrelse, men bydelen svarer i sin hovedinddeling til området Neden Vandet.

På planen: "Christianshavn 1961” er bebyggelsens fordeling (med højdeangivelse) vist. Torvegades nordside er bebyggelsesmæssig en helhed (hovedsagelig fra 1930-erne) og nybebyggelsen går i bydelen Oven Vandet ret dybt ind i det gamle byområde. I øvrigt er nyt og gammelt blandet, med en overvejende gammel bebyggelse, det vil sige fra før 1850.

Boliger og erhvervslokaler

Bygningernes anvendelse har fra gammel tid været af blandet art. Der har været og er fortsat boliger og erhvervslokaler på næsten hver eneste ejendom, i tidligere tid fortrinsvis på den måde, at de erhvervsdrivende boede, hvor de havde deres virksomhed.

Vilhelm Hammerhøi (1864-1916) Stue (i Strandgade). Solskinsstudie, 1906. Olie på lærred. Davids Samling

Det ældre byggeri rummer de bedste og dårligste boliger

Beboelsen er nu jævnt fordelt over gamle og nye bygninger, således at der findes såvel helt moderne som ældre og meget gamle lejligheder, men der forekommer mellem de sidste en del moderniserede lejligheder i fornemme gamle huse, og det er ingenlunde sådan, at de bedste lejligheder findes i de nyere huse, og de dårligste i de ældre. Rent bortset fra, at det til en vis grad må bero på et skøn, hvad man vil kalde en god lejlighed, må det almindelige indtryk af den kvalitetsmæssige fordeling af lejlighederne være den, at de fleste gode boliger findes i det nyere byggeri medens de bedste – samt de fleste dårlige – findes i det gamle.

Mindre erhverv og stor industri

Erhvervslokalerne er hovedsagelig anvendt af virksomheder med et mindre pladsbehov. Der er butikshandel i alle gader, men det synes som om butikshandelen i smågaderne stagnerer på bekostning af handelen i Torvegade. Engros-handel (med lagerbygninger) findes såvel i Strandgade som i Overgaderne. Mindre værksteder for reparation og småindustri findes spredt over hele området i forhusenes underetager og – navnlig – i bagbebyggelsen. Der er kun enkelte større industrianlæg i området (Tobaksfabrikken i Bådsmandsstræde og "Heerings Gård" i Overgaden neden Vandet).

Christianshavns Kanal

Træer langs kanalen og grønne anlæg

Grønt findes der kun lidt af i bydelen Neden Vandet, men små nydelige anlæg og enkelte træer forekommer i flere gårde. Kanalen er kantet med rækker af allétræer. I bydelen Oven Vandet er der foruden anlægget omkring Vor Frelsers Kirke flere større grønne anlæg i forbindelse med bebyggelsen.

Området bevarer sin karakter

Forslaget går ud på, at dette område beholder sin nuværende karakter, idet bebyggelsen på bagarealerne dog udtyndes og karréernes randbebyggelse fornys, ombygges eller moderniseres med bevaring af den del af bebyggelsen, som nu er forsvarligt udformet. Særligt hensyn tages til den fredede bebyggelse og til anden ældre bebyggelse af fremtrædende værdi eller af milieustøttende karakter (se bilag).

Gaderne uændrede

Forandring af gadenettet begrænses til en gennemførelse af den påbegyndte udvidelse af Sofiegades midterste afsnit og en lukning af Amagergades udmunding i Torvegade, der foreslås givet en bebyggelsesmæssig afslutning som vist på planen (med en port for fodgængere ind til Amagergade).

Endvidere foreslås Mikkel Vibes Gade delvis lukket som ”legegade”. Om en eventuel ny gade gennem karré Z (”Philip de Langes Gade”) bag Løvens Bastion, se nedenfor.

Saneringsplan for karréen Torvegade-Wildersgade-Overgaden neden Vandet-Skt Annæ Gade - vedtaget i 1965. Bemærk de bortsanerede baghuse på den nederste tegning, der giver plads til rekreative områder

Bevarende istandsættelse af boliger og arbejdspladser i bl.a. Wildersgade

Bebyggelsen tænkes istandsat til beboelse og – i mindre udstrækning – til erhvervsformål, således at der overalt alene forekommer forsvarlige boliger og arbejdspladser.

Der kan i så henseende henvises til ”Syn på Christianshavn” udsendt i 1960, hvor en enkelt karrés problemer er taget op til undersøgelse. Det drejer sig om karréen Torvegade-Wildersgade-Overgaden neden Vandet-Skt Annæ Gade (med bl.a. Brænderigården i Wildersgade 42-46A).

De andre karréer

Christianshavns øvrige karéer er gennemgået på tilsvarende måde, og resultaterne er nedfældet i den her foreliggende bevaringsplan. Der er ikke udarbejdet istandsættelsesforslag til hver enkelt bygning, og det er derfor ikke vist, hvor det af hensyn til ordning af trappeforhold m.v. er nødvendigt at foretage visse tilbygninger til det, der ønskes bevaret, når bagbygningen nedrives.

Servicestation og parkeringshus i Wildersgade

Der er heller ikke gjort rede for etablering af (måske delvis underjordiske) garageanlæg, men det skal bemærkes, at der til eksempel er tænkt indført et parkeringshus med servicestation i Wildersgade bag Strandgades tidligere Kaserne.

Nyt byggeri udføres med tegltag

Hvad nybygningerne angår, er disse i dette område som en hovedregel tænkt udført som traditionelt byggeri med tegltage. Byggehøjderne er angivet på bevaringsplanen.

Når der i forslaget er angivet en radikal forandring af karré Z bag Løvens Bastion (med ny gade ”Philip de Langes Gade” sker dette med en vis reservation, idet en planlægning her bør samordnes med en eventuel nyanvendelse af det militære område på den anden side af Bådsmandsstræde.

Philip de Langes hus ligger i Prinsessegade 54

Det militære område og tobaksfabrikken

At karéen (med dens uheldigt placerede tobaksfabrik) må saneres, og at der herunder må tages særligt hensyn til Philip de Langes fine A-fredede hus, Prinsessegade 54, er imidlertid klart. I den omtrentlige beregning af, hvad det vil koste at istandsætte hele byområdet, er udgiften ved istandsættelsen af den ældre del af denne karré indbefattet.

Omkostninger ved sanering

Beregningen viser, at områdets sanering vil koste godt 8 millioner kroner (jævnfør oversigtsplanen og tekstbilag 2). Hertil kommer udgiften ved en mindre gårdrydning i karré J, der er uden antikvarisk interesse og ved saneringen af karré S, der i øjeblikket står under ombygning og som kun indeholder to ældre, bevaringsværdige bygninger.

Ingen forandringer

Ved karréerne A, I, N, 0, T, U og Y samt den østre del af karré Z tænkes ingen forandringer foretaget, og ved karre V er der ikke foreslået andet end fjernelsen af en netop færdiggjort udbygning mod Christianshavns Voldgade (Etableringen af ”Philip de Langes Gade” i karré Z er der set bort fra her).

Bygningernes højde

Hvor ”Bevaringsplan Christianshavn” viser bygninger med anden etagehøjde end angivet på ”Christianshavn 1961” er der som en hovedregel regnet med nybyggeri fra grunden. I intet tilfælde er et eksisterende hus tænkt forhøjet ved påbygning af ekstra etager, og kun i et par tilfælde kan en reduktion af eksisterende bygningers højde komme på tale.

Baghus bygget vinkelret på Wildersgade 42. Nedrevet 1980'erne. Billedet er fra 1958

Nedrivning af forhuse undgås

Blandt forhusene er flere større ”milieu-forstyrrende” huse (f. eks. Skt. Annægade 7-11 og Dronningensgade 17 og 27) tænkt nedrevet og erstattet med mere manerlige bygninger, men i det store og hele er sådanne nedrivninger undgået. Således er den fæle bebyggelse i karré R ud til Voldgaden ikke tænkt nedrevet i første omgang.

Nedrivning af baghuse

Det er fjernelsen af bagbygninger – først og fremmest industrielt udnyttede – der præger planen – og dens økonomi. Med hensyn til disse rydninger går planen videre end skønnet nødvendigt ved formuleringen af "Syn på Christianshavn'', der regner med en nedsættelse af udnyttelsesgraden i karre G til 1.89, når der ses bort fra Torvegadebebyggelsen, og til 2.11, når hele karéen tages under eet.

Lav udnyttelsesgrad på 1.60

Den her foreliggende bevaringsplan kommer for samtlige beregnede karréers vedkommende ned på en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på ca. 1.60. Det kan forekomme meget lavt i forhold til den med byggeloven muliggjorte udnyttelsesgrad (2.5 for boliger og 3.5 for industri- og forretningsbebyggelse), og bevaringsplanens økonomi ville selvsagt bedres væsentligt, hvis rydningerne ikke gennemførtes så radikalt som foreslået, eller der slækkedes noget på kravene med hensyn til tilbageholdenhed, hvad nybyggeriets udformning og placering angår.

Rentabelt at bygge nyt

Som et udtryk for, at der på de steder, hvor den her fremlagte plan regner med nybyggeri, skal tages særligt hensyn til omgivelserne, er den økonomiske værdi af det nybyggede kun sat til 500 kr. / m2 etageareal, medens håndværkerudgifterne er sat til 550 kr. / m2 etageareal, men det er klart, at det på nogle af de grunde, der tænkes ryddet, vil være endog særdeles rentabelt at bygge nyt.

De værste mangler kræver offentlig indsats

Beregningerne er imidlertid foretaget med henblik på at få et rimeligt skøn over de store størrelser i helheden, og der må stærkt advares imod at drage for mange slutninger ud fra de enkelte tal. Da det er sådan, at dele af planen – istandsættelse af ikke så få huse – vil kunne gennemføres rentabelt uden tilskud, må der tillige advares imod den tanke, at gennemførelsen af sådanne arbejder alene skulle kunne føre til et acceptabelt resultat. De værste mangler ved Christianshavns indre byområde vil ikke kunne afhjælpes uden en økonomisk indsats fra det offentliges side.

Aladdinkvarteret er etableret ved en intensiv udnyttelse af ”Hambro’s Plads” og en del  af "Bodenhoffs  Plads", indledt omkring 1880 og fortsat i de følgende årtier.

Ligner Vesterbro og Nørrebro

Det offentliges gruelige udnyttelse af Gammelholmkvarteret kan have tjent som forbillede for denne bebyggelse, der i enkelthederne svarer til samtidige bebyggelser på Vesterbro og Nørrebro.

Bebyggelsen ligger i udkanten af den beboede del af Christianshavn og er navnlig for så vidt angår den store og den lille karré ved Burmeistersgade og Prinsessegade meget uheldig.

Nedrivning af sidehuse

Forslaget forudsætter gårdrydninger og en bebyggelsesmæssig rimelig ordning af de sidstnævnte karréer samt en fjernelse af sidehusene i karéen langs Overgaden. Fjernelse af det lange mellemhus i den store karré ved Burmeistergade og af hvert andet sidehus i Overgadekarréen må anses for særligt påtrængende opgaver.

Antikvarisk uden betydning

Der er ikke foretaget nogen beregning af, hvad dette – i antikvarisk henseende betydningsløse – områdes sanering vil koste. Erfaringen fra prøvesaneringen på Vesterbro kan her blive vejledende. Ved tilrettelæggelsen af saneringen bør der planlægges under hensyntagen til, hvad der måtte blive besluttet vedrørende det tilgrænsende militære områdes fremtid.

Sejlskibe og dampskib ved Christianshavns pakhuse i Københavns Havn. Oliemaleri af ukendt kunstner. Hænger i opgangen i Wildersgade 46

Havne- og handelspladsområdet mellem Holmen og Knippelsbro omfatter en plads nord for Aladdinkvarteret, endvidere holmen, der omfatter Grønlandske Handels Plads, Krøyers Plads og Wilders Plads samt endelig arealet mellem Strandgade og havneløbet.

Pakhuse med indsejlingsmuligheder dominerer

Det er betegnende for hele dette område, at der med passende mellemrum forefindes indsejlingsmuligheder med kajplads vinkelret på havneløbet. Langs disse kajer ligger fra gammel tid områdets store pakhuse, der dominerer bebyggelsen.

… og ønskes bevaret

I forslaget tænkes disse karaktertræk bibeholdt, hvilket blandt andet vil sige, at man afstår fra at foreslå en gennemgående kajgade ført langs havnen, svarende til Gammelholms Havnegade.

Brogade 3. Ejendommen Reimer Wildes Gård blev opført i 1688 med bryggeri. Udenrigsministeriet blev opført på grunden i 1960'erne. Oliemaleri af Wilmanns, f. 1934. Hænger i opgangen i Wildersgade 46

Omkørselsvej under Knippelsbro

Gadenettet tænkes alene ændret ved tilvejebringelse af en omkørselsvej under Knippelsbros rampe, hvorved Brogade, der nedlagdes i 1930-erne, genskabes, og ved en udvidelse af gadearealet på Wilders Plads.

Asiatisk Kompagnis pakhus fra 1748-50

De få boliger, som ikke har tilknytning til virksomheder på stedet tænkes med tiden opgivet. Industrivirksomheden (på Wilders Plads) må undgås udvidet og arealerne forbeholdes handels- og oplagspladser. De historiske pakhuse må opretholdes (”Asiatisk Kompagnis” store pakhus fra 1748-50 tænkes udvidet ved en genopførelse af den ende, der er nedrevet). Hvad en eventuel nybebyggelse i området angår, må den gennemføres med skyldig hensyntagen til de bevarede monumental-bygninger.

Nybygning vinkelret på Strandgade ved Knippelsbro

Som en afslutning på bebyggelsen ud mod Knippelsbros rampe tænkes en nybygning opført vinkelret på Strandgade – svarende til de gamle pakhuse. Det må understreges, at det er af stor vigtighed, at denne bygning underordnes Strandgades bebyggelse, og at den ikke kompromitterer Vor Frelsers Kirkes tårn, der nu indtager så vigtig en plads i mange prospekter set fra gaderne langs havnen og kanalen foran Christiansborg.

Parkeringsområde med træer

Området mellem den nye "Brogade" og brorampen tænkes eventuelt udlagt til offentlig parkering (med træbevoksning).

Asiatisk Kompagnis Hovedbygning i Strandgade (ved Skt Annæ Gade)

Point de vue for Wildersgade

Som point de vue for Wildersgade tænkes der på Wilders Plads tilvejebragt en trægruppe ved det lille fredede hus, og for at sikre det frie udsyn fra Strandgade til det monumentale pakhus på Krøyers Plads, må en byggelinie fastlægges i forlængelse af Strandgade i forbindelse med den nævnte regulering af gadeføringen på Wilders Plads.

Restaurering af Asiatisk Kompagnis hovedbygning

De Forenede Handels- & Oplagspladser A/S har som ejer af det gamle Asiatisk Kompagni’s bygninger ydet en storsindet indsats ved restaureringen af Kompagniets gamle hovedbygning, men det kan selvsagt ikke forudberegnes, i hvilken udstrækning de forskellige ejere i det her behandlede område vil kunne medvirke til planernes gennemførelse.

Praktiske og brugsmæssige hensyn

At ikke blot økonomiske, men også praktiske, brugsmæssige hensyn vil gøre sig stærkt gældende er indlysende, og når en ret ny beboelsesejendom i Strandgades nordende tænkes nedrevet, er omkostningen vanskelig at beregne, da behovet for en ændret udnyttelse af grunden til erhvervsformål ikke i øjeblikket kan gøres op.

Området ved Knippelsbro i hjertet af København stiller helt særlige krav

Et særligt krav – rettet til det offentlige – stiller planen for så vidt angår udnyttelsen af grunden og ordningen af bebyggelsen nærmest Knippelsbro. Herredømmet over dette sted i hjertet af København er så forpligtende, at man må håbe, de bevilgende myndigheder ikke her presser på med krav om en udnyttelse, der gør en arkitektonisk fuldt forsvarlig løsning umulig.

Christians Kirke, 1922. Oliemaleri af Albert Kongsbak (1877-1958). Hænger i opgangen i Wildersgade 46

Industrikvarteret mellem Knippelsbro og Langebro deles af Christianshavns Kanals sydlige arm i et nordligt område, med Burmeister & Wain's Motorfabrik og i et sydligt, der domineres af A/S De Danske Sukkerfabrikker.

Værkstedshaller omklamrer Christians Kirke

Det nordlige er tæt bebygget med værkstedshaller, der brutalt omklamrer Christians Kirke og har afbidt enderne af såvel Overgaden neden Vandet som Wildersgade, medens Lille Sophiegade er helt opslugt. Op mod Knippelsbro's rampe er den nye, vældige administrationsbygning med parkeringshal opført som en afslutning på bebyggelsen her.

Flytning af maskinfabrikken

Maskinfabrikkens placering er overordentlig uheldig, og skulle muligheder for en flytning f. eks. ud på de opfyldte arealer ved Refshalen vise sig, må man bede til at de udnyttes. I den her fremlagte bevaringsplan er der imidlertid afstået fra fremsættelsen af detaillerede forslag til en snarlig frigørelse af området til formål, der harmonerer bedre med stedets beliggenhed. Det er næppe realistisk at forestille sig en ændring gennemført med det første, men på længere sigt må tanken herom ikke opgives.

Nybyggeri underordnes gade langs med kajen

Omkørselsvejen omkring den nye administrationsbygning er på planen indtegnet, som den alle­ rede er vedtaget anlagt. Strandgade er tænkt givet en træbeplantning, der kan mildne forholdet mellem den gamle husrække og kirken på den ene side og fabriksanlægget på den anden.

Bebyggelsen af den sydlige del af industriområdet foreslås heller ikke forandret i de nærmeste år, men ved eventuel nybebyggelse her bør der tages hensyn til det ønskelige i, at man ikke vanskeliggør etableringen af en omløbende kajgade eller af en gade svarende til Strandgade, således som der allerede nu forefindes en gade svarende til Wildersgade.

Udsigt over Voldanlægget fra Vor Frelsers Kirke. Området var militært terræn indtil 1971

Voldområdet fra Langebro til Bådsmandsstrædes Kaserne omfatter kun en del af det store fæstningsanlæg, der ikke blot er et af hovedstadens betydeligste fortidsminder, men overhovedet må betragtes som et historisk monumentalanlæg af europæisk rang, enestående velbevaret som det er.

Pleje af voldanlægget

Den rette pleje af dette anlæg må være en ufravigelig pligt, og forslaget forudsætter, at der sættes ind med henblik på at få fæstningen befriet for generende og skæmmende bebyggelse.

Dækningsgraven i Langebrogade må sløjfes (eventuelt afløses af et underjordisk beskyttelsesrum), og bastionerne må befries for uheldig bebyggelse. Bryggeribygningen i Enhjørningens Bastion er ganske særligt skæmmende. Bastionen bør som helhed inkorporeres i det offentlige anlæg.

Bevarelse af "Lille Mølle" på Løvens Bastion

"Lille Mølle" på Løvens Bastion tænkes bevaret. Møllens overbygning flyttedes 1897 til Tåstrup ved Holbæk, hvorfra den vil kunne føres tilbage. Den rekonstruerede mølle kunne komme til at stå som et minde om tidligere tiders mange voldmøller (jævnfør Kastelsmøllen) og være til fornøjelse for de promenerende på volden.

Asyl for borgerhuse?

Gør man det, kunne det også være fristende ved voldfoden på hjørnet af Bådsmandsstræde (op til aldersrenteboligerne) at skabe et asyl for nogle af de borgerhuse, der i tidens løb er blevet hjemløse og som ligger opmagasinerede. Tanken skal i øjeblikket kun strejfes, den er ikke indarbejdet i den her fremlagte bevaringsplan.

Offentlig adgang til Voldanlægget

Det kunne være ønskeligt, om endnu et afsnit af Hovedvolden med Ulriks og Sophie Hedvig's Bastioner tilsluttedes det offentligt tilgængelige område. Fra sidstnævnte Bastion ville man kunne gå ad den allerede eksisterende bro over voldgraven til Enveloppen, der samtidig burde åbnes fra Langebro helt frem til 4. Redan.

Rekreativt område

Fæstningsværket ville på denne måde lade sig iagttage i alle dets vigtigste bestanddele, og det fortræffelige rekreationsområde, der samtidig etableredes ville være af stor værdi for beboerne i det kvarter, man kunne tænke sig udbygget på de militære områder bag de nævnte bastioner (Bådsmandsstrædes Kaserne m.v.).

Vandbassinet bag Christians Kirke

Medens ”Bevaringsplanen” viser, hvad der skulle kunne gennemføres indenfor et tiår, er der udarbejdet en ”udviklingsskitse” (ikke vedhæftet), der mere uforbindende antyder, hvorledes udviklingen videre fremover kunne ønskes formet med henblik på at få beboelsesområderne udvidet (med ”A” og ”B”), industriområdet reduceret, Christians Kirke og en større del af voldområdet (”C”) frigivet og trafikken til Refshalen lagt uden om Enveloppen (det sidste kun antydet ved indtegning af en ny vej uden for den del af Enveloppen, hvori 4., 5. og 6. Redan er beliggende).