Christianshavn Byvåben fra 1641, mens Christianshavn var en selvstændig by indtil 1674, hvor den inkorporeres som bydel i København

Det Særlige Bygningssyns Sekretariat

København 1961

INDHOLD i Bevaringsplan 1961 A (denne side):

Indledning. Planens forudsætning og omfang.

Bevaringsplanens indhold.

Bilag: Uddrag af ”Fortegnelse over de af Christianshavns gamle bygninger, som i BEVARINGSPLAN CHRISTIANSHAVN forudsættes bevaret.”

INDHOLD i Bevaringsplan 1961 B (underside):

De enkelte områder.

I. Det centrale byområde.

II. Aladdinkvarteret.

III. Havne- og Handelspladsområdet.

IV. Industrikvarteret.

V. Voldområdet.

Bemærkninger om den videre udvikling

Wildersgade set fra Wilders Plads, ca 1940. Oliemaleri af Mogens Vantore (1897-1977). 67x75 cm

Det Særlige Bygningssyn udsendte i april 1960 sit ”Syn på  Christianshavn” med en meddelelse om, at Bygningssynet forberedte fremlæggelsen af en skitsemæssig vurdering af, hvad der måtte gøres, for at Christianshavn kunne komme til at fremtræde, som Bygningssynet ønskede det, og for at hele det christianshavnske saneringsproblem kunne blive bragt ud af verden.

Denne skitse foreligger med nærværende BEVARINGSPLAN, udarbejdet af Bygningssynets Sekretariat. Planen skulle kunne danne grundlag for udformningen af en partiel byplan for området, for saneringsplaner og for beplantningsplaner.

Planens forudsætning og omfang

Den her fremlagte plan forudsætter, at hovedlinierne i Generalplanskitsen, udsendt 1954 af Stadsingeniørens Direktorat, fastholdes. Ifølge skitsen bør man søge at bevare det forhold, at Københavns Cityområde omgives af et bælte af boligkvarterer (Brokvartererne), og det hedder i fortsættelse heraf:

Et værdifuldt og særpræget kvarter

”Christianshavn hører rent historisk sammen med den gamle bykerne, men funktionelt med sit præg af boligkvarter uden nævneværdig citydannelse og klart adskilt fra det øvrige centrale område ved havneløbet har det meget til fælles med Brokvartererne. Det bør ligesom de indre Brokvarterer bibeholdes og til en vis grad rendyrkes som boligområde. Med den særlige bebyggelseskarakter, med kanalerne og voldterrainet kan det blive et værdifuldt og særpræget boligkvarter.

Totalsanering ikke aktuel

Skønt en del af bebyggelsen stammer fra samme tid som Borgergadekvarteret, synes en totalsanering af hele karéer ikke at være aktuel. Ved en nærmere gennemgang af Boligkommissionens kvalitetsvurderinger (Årsberetning 1951) kommer man til det resultat, at en udhuling af karéer og istandsættelse eller fornyelse af de enkelte forhuse og nogle af sidehusene stort set forekommer mest realistisk. Derved bibeholder man bebyggelsens proportioner og de fredede husrækker, og de anseelige kirkebygninger vil kunne fortsætte deres eksistens i et harmonisk milieu.

Dampskib med lodsbåd i Københavns Havn og pakhusene ved Wilders Kanal, ca 1950. Oliemaleri af Richard Friis (1924-). 135x98cm

Fabrikkerne er et fremmedelement

De store fabrikker, Sukkerraffinaderiet og Burmeister & Wains Motorfabrik, virker som fremmedelementer i kvarteret. Historisk betragtet er deres tilstedeværelse særdeles forklarlig, men i det nuværende Christianshavn og i øvrigt i København som helhed kan de trods deres tilknytning til havnen ikke anses for helt hensigtsmæssigt placeret. En yderligere industriel udbygning er lidet ønskelig i denne bydel, og skulle der med tiden blive tale om at udflytte de store virksomheder, bør man vel søge at lette en sådan flytning. Et fastere tilknytningsforhold til bydelen har de store pakhuse og lignende havnebetingede virksomheder.”

Aflastning af havnens indre område

Hvad havnen angår forudsætter skitsen i øvrigt en vis aflastning af det indre område, medens virksomheden på Refshalen tænkes øget. Dette sidste finder i øjeblikket sted under den form, at opfyldninger giver plads for en øget industriel virksomhed. I trafikal henseende forudsættes Torvegade fremover fortsat at være bydelens eneste hovedgade med gennemgående trafik. Udviklingen på Refshaleøen har imidlertid medført en generende trafik på tværs af Christianshavn. Denne ulempe vil kunne bringes til ophør, hvis der uden om fæstningsværkerne anlægges en boulevard for motorkørende fra Christmas Møllers Plads over Fladerne (der sammen med en del af Christianshavns Fælled tænkes udlagt som park) og op til Refshaleøen.

Tunnelbane og station på Christianshavns Torv

Der regnedes i 1954 med tunnelbane under Torvegade (med station på Christianshavns Torv) som et led i en tunnelbaneforbindelse mellem Nørrebro og Sundby, en bane, der efter Trafikkommissionens indstilling skulle kunne tages i brug 1965. Denne tidsfrist kan ikke holdes, og det må forudsættes, at persontrafikken – i den udstrækning Torvegade ikke kan tage den – vil søge uden om Christianshavn. For planlægningen af Christianshavns fremtid har forholdet ingen væsentlig betydning.

Christianshavns gamle havne- og byområde med voldarealer

Det område, hvis fremtid er taget op til overvejelse, er stort set identisk med Christianshavns gamle havne- og byområde og de dertil knyttede voldarealer. Det skal dog bemærkes, at det ville være ønskeligt, om mere af volden og det areal, Bådsmandsstrædes Kaserne og andre landmilitære etablissementer optager samt hele Arsenaløen, snarest kunne inddrages i Christianshavns ”civile” område, idet de historiske arsenalbygninger med en væsentlig del af øen dog kunne forbeholdes Orlogsmuseet, som nu er hjemløst. En udflytning af de egentlige militære etablissementer fra disse områder ville give arealer til sportspladser (blandt andet for skolerne) og til nyt boligbyggeri.

Wildersgade i 1970'erne før istandsættelsen i 1980

Det kan måske forekomme selvmodsigende at benytte betegnelsen "bevaringsplan" om et forslag, der – som det følgende vil vise – indebærer at adskilligt tænkes forandret i det område, bevaringsplanen omfatter. Forholdet er, at planen tilsigter en bevaring af det i æstetisk og historisk henseende særligt værdifulde ved Christianshavns bebyggelse, hvilket igen vil sige, at der må træffes forholdsregler med henblik på at standse ødelæggelsen af disse værdier.

Bevaring af det mest værdifulde

Når meget eksisterende tænkes fjernet, er det i første række for at skaffe mulighed for bevaring af det mest værdifulde, og hvor nyt foreslås bygget, er det for at få tilvejebragt bebyggelsesmæssigt forsvarlige forhold. De overvejelser, der har ligget til grund for de forskellige forslag om mere eller mindre indgribende forandringer, har således været præget af en almindelig bevaringstendens, men det er en selvfølge, at der tillige er regnet med, at der i hele området fremover kun skulle findes fuldt tilfredsstillende boliger og arbejdspladser. Det skal ikke bortforklares, at man også på anden måde ville kunne opnå dette sidste, og at der kunne udarbejdes en byplan, som kun tog begrænset hensyn til det eksisterende, men dette ville utvivlsomt være et fejlgreb, idet meget store værdier derved kunne gå tabt.

De miljømæssige værdier

Disse værdier, der knytter sig til milieuet, må ikke betragtes som så luftige, at de ikke kan indgå i de overvejelser af praktisk boligmæssig og økonomisk art, som må foretages, hvor et byområdes fremtid planlægges. Ansættelser af grundværdier, udnyttelsesgrader, kvadratmeterpriser etc. kan kun være vejledende med hensyn til de ejendomsværdier, der tales om. Beliggenheden i et smukt og interessant milieu kan være nok så udslagsgivende ved en endelig opgørelse af værdierne, et forhold, der her blot skal berøres perifert.

Bevaring af værdi for hele befolkningen

Men bortset fra at Christianshavn – omformet efter bevaringsplanen – vil blive en bydel, som mange særligt interesserede vil søge bolig i, og som der derfor vil blive et bredt økonomisk grundlag for at få holdt i god stand fremover – er det indlysende, at et bevaret historisk Christianshavn vil være en værdi for hele befolkningen.

Christianshavns Kanal med Søkvæsthuset i baggrunden. Oliemaleri af S. Holm. 50x40 cm

En anden karakter end det gamle København

Af Christian den Fjerdes nederlandsk prægede Christianshavn er væsentlige træk i behold, selv om det meste af bebyggelsen skriver sig fra senere tider. Bydelen har altid haft en anden karakter end det øvrige gamle København; forskellen blev udpræget, efter at brandene i 1728 og 1795 og bombardementet i 1807 havde medført omfattende forandringer i det ældre byområde. En kender af forholdene, Christian Molbech, noterede i sin dagbog den 20. marts 1847 et par linier, som fører os ind i datidens christianshavnske situation:

En morgentur på Christianshavn i 1847

”En herlig morgentur over Langebro i frisk, oplivende forårsblæst og strålende solskin – over en del af volden til Amagerport og gennem Christianshavns smågader tilbage. Her ser man endnu København, som det for en del var for 70-80 år siden. Man er her ligesom i en anden by; der er ingen egn i København, som ligner dette”.

Storstaden har pløjet en bred fuge i småstadens miljø

Molbech så med særlig interesse på "Holms Huse", en lav, nu forsvunden nybebyggelse langs volden, og anbefalede den til efterlignelse, men det blev de højere huse, der kom til at dominere de næste årtiers byggeri; meget af det friske gik tabt, og med Torvegade-udvidelsen for en menneskealder siden pløjede storstadens væsen en bred fuge i det gamle småstadsmilieu.

Forsømte boliger på Christianshavn i dag

Som Christianshavn i dag præsenterer sig, er manglerne iøjnefaldende. En betænkelig stor del af de gamle huse henstår forsømte, boligforholdene er sine steder overordentlig slette, og bebyggelsen på bagarealerne er ofte sammenrodet på helt urimelig måde. Alligevel har bydelen ingenlunde mistet sin særlige charme. De lange linier og store perspektiver, som gadehusene i broget mangfoldighed spiller op til, det altid nære vand, broerne og skibene, kirkerne med deres høje tårne, og den vældige grønne voldkrans præger sig i den besøgendes bevidsthed.

Luftige haver og smukt håndværksarbejde

Og den, der går ind i gårdene, vil ofte blive rigt belønnet. Betagende gårdinteriører gemmer sig i bydelen, stundom finder man luftige haver, og et kig ind i et trapperum kan afsløre kunstfærdige smedejernsgelændere eller fint formede balustre og dygtigt snedkerarbejde fra en fortid, hvor profilhøvle blev ført af øvede hænder i sikker forståelse for formernes værdi.

Interiør af usædvanlig kvalitet

Endelig vil den, for hvem dørene i de smukkeste huse helt åbner sig, kunne blive gjort delagtig i glæden over interiører af sjælden kvalitet – sirligt panelerede og djærvt dekorerede mellem hverandre. I et vuggende genskær fra kanaler kan solen fange stuklofters spejl eller løse de fineste farvetoner i ædle rum, som har fanget og ført en Hammershøis pensel.

Panelstuen i Wildersgade 34 er formentlig lavet af snedkermester Nichels Bocksens, der i 1764-65 arbejdede for bygherren bødker Henrik Svendsen

Christianshavn – en souvenirbutik?

Christianshavn, slidt og mishandlet, har sin fornemhed i behold, købmandens og sømandens, og der ligger ikke bag det her fremsatte forslag nogen tanke om at gøre bydelen til en stor kulørt souvenirbutik for turister. Tankerne om ordning og regulering er ikke dikteret af pertentlighed, og forslagene om sanering tilsigter ikke tilvejebringelse af en steril, friseret bydel.

Christianshavn – et mondænt velhaverkvarter?

Det bliver dyrere at bo i de istandsatte huse, men det er ikke tanken at gøre Christianshavn til et mondænt velhaverkvarter. Erfaringen viser, at den særlige interesse for gamle bygninger bestemt ikke er specielt forbundet med velstand. Interessen synes ligeligt fordelt på alle samfundsgrupper; den viser sig i de enkelte tilfælde gennem den indsats, en interesseret er parat til at gøre for et gammelt hus, og det er ofte forbavsende at se, hvad en mand med beskeden indtægt sætter ind for at opnå et smukt resultat.

Tilknytning til de gamle huse

De, der foretrækker andre goder, har ofte svært ved at forstå denne interesse, men den er der, også mellem de borgere på Christianshavn, der føler sig særligt knyttet til bydelens gamle bebyggelse, og de skal nok vide at forblive i deres bydel og præge den fremover.

Bevaring kræver nedrivning af baghuse

Enhver plan, der måtte blive udkastet med henblik på en forbedring af forholdene på Christianshavn må nødvendigvis indebære, at en del eksisterende boliger må rømmes, men der er ingen grund til at tro, at den her fremlagte plan i almindelighed skulle være ufordelagtig for de nuværende beboere. En udvidelse af boligområdet med (nu militære) arealer ved Bådsmandsstræde ville formentlig indebære, at hele boligproblemet med erstatningslejligheder etc. ville kunne løses inden for Christianshavns Vold. Hvad der i øvrigt lader sig tilvejebringe af boliger på det nævnte sted, ville det være rimeligt at søge forbeholdt beskæftigede på Christianshavn, på Orlogsværftet og på Refshaleøen.

Wildersgade 46 med sidehuset i gården - efter istandsættelsen i 1980

Bilag

Fortegnelse over de af Christianshavns gamle bygninger, som BEVARINGSPLAN CHRISTIANSHAVN forudsætter bevaret.

Efter ejendommens navn er matrikelnummeret (mnr.) i Christianshavns Kvarter anført, og derefter er de bygninger på ejendommen nævnt, som tænkes bevaret. Er intet specificeret, gælder bevaringsønsket hele ejendommens egentlige bebyggelse, idet der er set bort fra skure etc.

I parentes er bygningens alder angivet, eventuelt med opgivelse af bygmesterens navn. Sluttelig er det anført, om bygningen er fredet i klasse A eller klasse B. Med et C er de bygninger markeret, der ønskes bevaret som milieu-dannende eller milieu-støttende.

Aldersangivelsen er for de fleste C-huses vedkommende kun skønnet.

Uddrag fra oversigten – husrækken på Wildersgade mellem Torvegade og Skt Annæ Gade

Wildersgade 33, mnr. 69, forhus (før 1757) C

Wildersgade 34, mnr. 95 (1764, forhuset forhøjet 1780) B

Wildersgade 35, mnr. 70, forhus (før 1757) C

Wildersgade 36, mnr. 93,  forhus (for 1768) C

Wildersgade 37, mnr. 71, forhus (18. århundrede) C

Wildersgade 38, mnr. 92, forhus med sidehus (omkring 1791) C

Wildersgade 40, mnr. 91, forhus og baghus (1738, ombygget og forhøjet omkring 1793) C

Wildersgade 41-43, se Strandgade 28-30

Wildersgade 42, mnr. 90, forhus (før 1749, facaden omkring 1792) C

Wildersgade 44, mnr. 89, forhus (rimeligvis før 1739, taget ombygget omkring 1784) C

Wildersgade 45, se Skt. Annægade 6

Wildersgade 46, mnr. 88, forhuset (før 1760, forhøjet 1801) B

Wildersgade 46B, mnr. 88, forhus (begyndelsen af 19. årh.) C

Wildersgade 52, mnr. 137, hjørnet af Skt. Annægade, forhus (ca. 1700) B