Kondemnerede huse på Christianshavn stod til nedrivning gennem det meste af 1900-tallet. Foto af Wildersgade op mod Torvegade

Christianshavn som søhandelsstad i 1600-tallet

Christian den Fjerde anlagde Christianshavn som en selvstændig, befæstet købstad med en klar plan udformet efter nederlandsk forbillede. Det blev en søhandelsstad indfattet i grønne volde og med et regulært kanal- og gadenet, der gav mulighed for en hensigtsmæssig bebyggelse med store og små borgerhuse, blandt hvilke de mest fremtrædende – købmandsgårdene – ganske naturligt skulle komme til at rejse sig langs kajgaderne.

Én husstand i hvert hus

I princippet var det sådan, at der til hver gård såvel som til hvert hus i byen – stort som småt – var knyttet een husstand, som oftest ejerens, og dette forhold måtte nødvendigvis præge bebyggelsens fysiognomi, sådan som det endnu er tilfældet i adskillige mindre byer – f. eks. de bornholmske – hvor en tilsvarende bosætningsform er bevaret.

Områdets særpræg med slum og fornemme gårde

Skønt Christianshavn allerede i det 17. århundrede mistede sin selvstændighed, og fæstningen omtrent samtidig ændredes væsentligt, beholdt det gamle byområde sit særpræg og bebyggedes op gennem det 18. århundrede stort set efter de principper, der allerede er omtalt, men en tendens til at udnytte grundene mere intensivt gjorde sig gældende; der byggedes højere huse, hvor meget kunne udlejes, og en ulyksalig sammenhobning af familier i småhuse, der kun var beregnet til få beboere, bragte store dele af bebyggelsen ind i slumagtige forhold, således at dele af Christianshavn allerede før midten af det 19. århundrede var berygtede for deres elendighed.

Christianshavn som arkitekturby

Flertallet af de store fornemme gårde – og sådanne byggedes langt op i det 18. århundrede – holdt dog stand overfor denne udvikling, og har sammen med de ikke få offentlige bygninger fra 17. og 18. århundrede sikret Christianshavn en betydelig plads i offentlighedens øjne som en fin gammel arkitekturby; men der er gjort voldsomme indhug i det gamle, og det turde være tvivlsomt om visse af de mest værdifulde træk ved Christianshavns endnu bevarede historiske bebyggelse kan sikres for eftertiden, hvis man går ret meget længere ad den vej, der i vort århundrede er betrådt.

Christianshavn var oprindeligt udstykket i meget store grunde, men disse deltes hurtigt i mange mindre.

De fire parceller, der udgør den karré, bygningssynet i 1960 behandlede, er på kortet betegnet med numrene 27-30.

Ejernes navne er indskrevet på kortet.

Karréen (nr 27-30), storgrunden nr 29 og Wildersgade 42-46A er markeret med en rød farve.

Udvidelsen af Torvegade i 1930’erne

I forbindelse med Torvegade-udvidelsen i 1930-erne og ved flere allerede gennemførte byggeforetagender andetsteds i bydelen, har man indført en kompakt bebyggelsesform efter principper, der har stået deres prøve og gjort udmærket fyldest på Enghaveplads og på det ydre Nørrebro, men denne nyere bebyggelsesform harmonerer dårligt med det gamle, der får stadigt sværere ved at hævde sig, ikke mindst i betragtning af, at så meget af det gennem vanrøgt og forfald er bragt i en temmelig forhutlet stand.

Forfaldne huse ryddes af vejen

Alligevel er så store dele af den bebyggelse, som stemmer overens med anlægsplanen, i behold, at det vil være muligt at bevare Christianshavn som en bydel, der bærer vidne om forrige tiders særprægede bygningskultur, og som det følgelig vil være af æstetisk og historisk betydning at bevare.

Fortsættes imidlertid udviklingen ad den vej, der hidtil er fulgt, vil de mest solide og – i flere henseender mest værdifulde – huse, beliggende i Overgaderne og Strandgade, formentlig få lov at gå ram forbi, mens alt øvrigt ryddes af vejen for en bebyggelse af den art, vi kender fra Torvegade.

Christianshavnsk byform knuses

En sådan bebyggelse vil imidlertid, hvis den får overtaget, knuse den christianshavnske byform, og vi vil, selv om gadenettet og kanalerne bevares, få noget i princippet helt nyt og noget, der næppe vil blive heldigt. Gårdene langs strand og kanal var oprindelig de store, som det øvrige underordnede sig, men allerede nu er flere af dem reducerede som følge af naboskabet med ejendommene langs Torvegade.

Blokbebyggelse

Fortsættes dette byggeri, vil de fine gamle gårde blive forvandlet til småhuse i en stort dimensioneret bebyggelse, der helt forvandler byområdets karakter.

Hvor der før lå rækker af forskelligartede huse langs gader, kommer der nu til at stå blok ved blok, adskilt af gader, og hvad der skånes af gamle huse i en sådan bebyggelse, kan meget nemt blive opfattet som en utidig ”defekt” ved en ellers regulær blokbebyggelse.

Gamle små huse bør bevares

Skal dette undgås, må man i vidt omfang ønske en bebyggelse i små enheder bibeholdt langs de christianshavnske gader, og da et stort antal af de existerende gamle småhuse rigtigt behandlede ville kunne komme til at fremtræde, netop som man måtte ønske det af hensyn til bebyggelsen som helhed, må man af historiske og æstetiske grunde gå ind for, at disse huse bevares og istandsættes.

Kræver store midler

Mange af disse huse er overordentlig fine, men man må gøre sig klart, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at sætte relativt store midler ind på istandsættelser af et tilsyneladende elendigt lille hus – ikke så meget for husets egen skyld, som af hensyn til helheden.

Christianshavn skal ikke blive til et museum

Medens der teknisk intet er til hinder for, at en istandsættelse af Christianshavns gamle bebyggelse kan gennemføres – skønt meget må pilles fra hinanden og adskilligt må fornyes – og selv om det må betragtes som givet, at betydelige historiske og æstetiske værdier på denne måde vil blive vundet for eftertiden, idet disse værdier dog ofte først for alvor vil komme frem i dagens lys og blive erkendt gennem en sådan istandsættelse, er det på den anden side klart, at Christianshavn ikke kan konserveres som en museums­ genstand, der skal henstå alene til beskuelse.

En bydel med liv – med boliger og arbejdspladser

En sådan bydel uden indre liv ville det være urimeligt at have liggende, men Synet kan på den anden side heller ikke se, at der principielt skulle være noget til hinder for, at bydelen – rigtigt behandlet – blev et godt sted for mennesker at bo endsige at have deres arbejde i. De krav, der med rimelighed kan stilles til boliger og arbejdspladser måtte da naturligvis imødekommes, idet man ikke kan forvente en bevaringsplan godtaget, som ikke tilfredsstiller sådanne krav.

Wildersgade 41 i 1979. Ejeren af pakhuset (der støder op til Strandgade 28-30) tæppegrosserer Henry L. W. Jensen fik i 1979 Christianshavns statuette for den fine restaurering af ejendommen, der blev fredet i klasse A

Bolig og erhverv i samme hus

En større gård – hr. grosserer Henry L. W. Jensen's, Strandgade 30 – er for nogle år siden istandsat og indrettet som bolig og forretning for ejeren. Synet måtte ønske adskillige ejendomme – også af de mindre – indrettet på tilsvarende måde med bolig og dertil knyttet kontor, konsultation, tegnestue, mindre værksted etc, sådan som det er almindeligt i selv større provinsbyer, og der kan i sådanne huse godt være enkelte extra boliger eller rum til udlejning, hvis pladsen gør det hensigtsmæssigt.

Husenes oprindelige formål

Det afgørende er, at bebyggelsen igen indrettes til formål, der i princippet svarer til de oprindelige forhold. At de egentlige etageejendomme med flere lejligheder bibeholdes som sådanne, siger sig selv, idet det dog efter moderniseringen må sikres, at de ikke på ny overbefolkes.

Modernisering med lys og luft

I forbindelse med istandsættelsen, der blandt andet må omfatte installation af de fornødne moderne bekvemmeligheder, vil det være ønskeligt, at der ryddes grundigt ud på bagarealerne, dels for at skaffe mere lys og luft til den bebyggelse, der skånes, og dels for at få tilvejebragt plads til opholdsarealer og parkering. Hvad dette sidste problem angår, kan underjordiske parkeringsanlæg – delvis udført som beskyttelsesrum – tænkes etableret.

Wildersgade 41 en vinterdag i 2016 - 37 år efter uddeling af Christianshavner-statuetten

Bevarelse af karréen Torvegade - Wildersgade - Sct. Annæ Gade - Overgaden neden Vandet

Bygningssynet har iværksat en undersøgelse af hele det gamle Christianshavn med henblik på at få klarlagt, hvad der efter Synets opfattelse bør bevares efter de ovenfor skitserede retningslinier, idet man på forhånd har gjort sig klart, at der hist og her er stumper af gammel bebyggelse, som allerede er bragt helt ud af ligevægt, og som det derfor ikke længere kan betragtes som formålstjenligt at istandsætte, men blandt de karréer, som man må ønske renoveret, er Torvegade - Wildersgade - Sct. Annæ Gade - Overgaden neden Vandet-karréen .

Karréens indre ryddes og forhusene bevares

Med henblik herpå har Synet udarbejdet vedlagte skitseplan, der viser, hvorledes det meste af karréens indre ryddes, medens forhusene bibeholdes. Skønt enkelte af de baghuse, som tænkes sløjfet eller reduceret i højde – det gælder f. eks. pakhuset Overgaden Neden Vandet nr. 39 – egentlig kunne være ønsket bevaret, er man, af hensyn til de krav, der må stilles til helhedsløsningen, parat til at bringe det offer, som disse bygningers nedrivning vil være, såfremt det viser sig absolut nødvendigt.

Områdets fire grunde

Karréen deler sig efter sin bebyggelse i følgende fire indbyrdes forskellige afsnit:

1)      Torvegadebebyggelsen fra 1930-erne, der, hvor utroligt det end lyder, er opført af Københavns Kommune med en sidelænge, som har haft forringelsen af nabohuset som umiddelbar følge. Denne længes høje bagvandt (bagmur) vil næppe kunne indpasses i en ordnet bebyggelse, med mindre man river et værdifuldt hus ned i Overgaden og bygger et nyt hus med en høj sidefløj op mod sidehuset fra 30-erne. En sådan løsning må Synet finde urimelig og tænker sig derfor det existerende sidehus reduceret betydeligt i højde, hvis det da ikke skal nedrives helt.

2)      Overgaden neden Vandet 31 til 37 og Wildersgade 34 til 46. Overgadebebyggelsen tænkes bibeholdt, idet to af husene må istandsættes, dog skal man ikke indvende noget imod opførelsen af et helt nyt og noget højere hus i stedet for Overgaden nr. 33 B, der ikke har større værdi. Wildersgadehusene må istandsættes i et omfang, der økonomisk svarer til en nybebyggelse af grundene. Det meste af bebyggelsen bag forhusene nedrives for at give plads til opholdsarealer og parkering.

3)      Overgaden neden Vandet 39 og Wildersgade 48-50 (Køge Værk). Denne ejendom er desværre for nyligt ud til Wildersgade bebygget med et hus, der ikke indpasser sig i den existerende husrække, medens den gamle bebyggelse mod Overgaden er overordentlig fin. Som ovenfor nævnt kan det måske blive nødvendigt at reducere den sidstnævnte bebyggelses pakhus noget, men i øvrigt tænkes denne ejendom ikke ændret.

4)      Sct. Annæ Gade-husene. Dette afsnit, der også omfatter hjørnehusene mod Wildersgade og Overgaden tænkes istandsat under eet.

Christianshavn 1960

Skitseplan til sanering af bevaring af værdifuld bebyggelse i karré på Christianshavn:

Grundplan baseret på matrikelplan, udarbejdet af Københavns Boligkommission. Målestok 1:200.

Facader mod Overgaden neden Vandet opmålt som akademiopgave af arkitekt Hans Christensen, 1930. Nr 29 fra byggesagen.

Facader mod St Annæ Gade opmålt som akademiopgave af arkitekt K Chramer Petersen, 1930.

Facader mod Wildersgade opmålt som akademiopgave af arkitekterne O Gerner Hansen, Edm V Hansen og Garde, 1939. Nr 32 og nr 48/50 indført fra byggesagerne. Af reproduktionstekniske grunde er denne gades facader kalket fra originalen.

Skitsen er udarbejdet af Det særlige Bygningssyn og fremlagt i april 1960.

Det lave hus i Skt Annæ Gade 14 ser sådan ud i dag (2021)

Oversigtsplan for bevarelse og nedrivning

På oversigtsplanen er det vist, hvad der tænkes bevaret, og hvad der skal nedrives – eller eventuelt reduceres i højde af beliggenhedsmæssige grunde.

Skitse til samlet istandsættelse af Sct. Annæ Gade-husene

For et enkelt afsnits vedkommende (afsnit 4) er tillige skitseret, hvorledes dette afsnit vil kunne istandsættes under eet:

• Baghusene er fjernet, og der er etableret tilkørsel fra Wildersgade.
• Hele bebyggelsen får fælles varmeanlæg med varmecentral i kælderen under hjørnehuset mod Overgaden.
• Dette hjørnehus istandsættes med moderniserede lejligheder, dets nordende, der er en nyere tilføjelse, kan evt. reduceres i højde, dels for at skaffe bedre lys til gården bagved (hvis pakhuset på afsnit 3 bevares), dels for at skille denne ende arkitektonisk fra det oprindelige hus og endelig for at skaffe bedre balance i hele gadevæggens facaderække.
• Nordenden indrettes som ”eenfamiliehuse” efter det ovenfor skitserede princip.
• De seks små huse, der har deres udspring i en gammel boderække, bibeholdes alle, idet de istandsættes som ”eenfamiliehuse”.
• Det lave hus, St. Annæ Gade 14, der er stærkt forringet ved at terrainet omkring det er hævet, tages ned og genrejses 80 cm over den nuværende plads.
• Også overbygningen på hjørnehuset mod Wildersgade tages ned og genrejses.
• Alle huse moderniseres med isolation og tidssvarende tekniske installationer, vinduerne reguleres og fornys i vidt omfang navnlig for underetagernes vedkommende, interiørerne bibeholdes, hvor de har værdi, men i øvrigt får husene moderne køkkener, toiletrum etc.
• Trappeforholdene reguleres, og brandsikrende foranstaltninger gennemføres.
• I rum med lav lofthøjde vil der blive sørget for fornøden ventilation.

Det lave hus i Skt Annæ Gade 14 ser sådan ud i dag (2021)

Udgifter

• Med erfaringer fra tilsvarende istandsættelser, som allerede er gennemført, og som Synet for tiden gennemfører flere steder i provinsen, kan det skønsmæssigt beregnes, hvad arbejdet vil koste at gennemføre.
• Med de øjeblikkelige priser i København, må der regnes med en istandsættelsespris (håndværkerudgift) på kr. 550,- pr. etagekvadratmeter i gennemsnit.
• I hjørnehuset ud til Overgaden vil man slippe billigere, medens man i småhusene vil komme højere op.
• Det er forudsat, at man sikrer sig det sunde tømmer samt de anvendelige flensborgsten og tagsten fra den bagbebyggelse, der fjernes, og der er ikke i prisen regnet med udgift til det fælles parkerings- og beskyttelsesrum-anlæg, som tænkes placeret andetsteds i karréen (afsnit 2).
• Kun i eet hus (St. Annæ Gade 20) indbygges garage.
• Efter denne beregning vil istandsættelsen af afsnit 4 i håndværkerudgift komme til at koste kr. 916.000,- og der vil som slutresultat fås en fortræffelig og meget smuk bebyggelse med en udnyttelsesgrad (etageareal/ grundareal + tillægsareal) på 1,89.

Lavere udnyttelsesgrad

• Der findes nu 41 boliger og 14 erhvervslejemål i bebyggelsen.
• Fremover vil der blive gode boliger for 14-17 familier og enkelte erhverv.
• Vil man beklage boligtallets begrænsning, må man gøre sig klart, at 41 boliger af rimelig størrelse (80 m² brutto) kun kan etableres gennem et nybyggeri, der tilvejebringer 41 x 80 m² = 3280 m², hvilket på den foreliggende grund ville medføre en urimelig udnyttelsesgrad på 3,35.
• Boligtallet må begrænses.

Overgaden neden Vandet 39 (Køge Værk) er opført 1770 af ankersmed Hans Caspersen, der var en af tidens store bygherrer

Nedrivning af sidehuse og istandsættelse af gamle huse

Hvad den i det foregående omtalte reduktion af sidehusbebyggelsen på afsnit 1 og afsnit 3 angår, har Synet ikke beregnet, hvad den håndværksmæssigt vil koste (denne reduktions omfang kan ikke fastsættes endnu), men hvad de foreslåede arbejder på afsnit 2 (hvor udnyttelsesgraden bliver 1,53) angår, vil istandsættelsen af Overgadehusene kunne skønnes gennemført for kr. 396.000,- og af Wildersgadehusene for kr. 1.050.000,- således at den samlede håndværkerudgift til istandsættelse af den gamle bebyggelse i hele karréen vil beløbe sig til kr. 2.370.000,- hvis alt, der bevares, skal bringes i fuldstændig upåklagelig stand. Arbejdet kunne gøres billigere og dog forsvarligt, men husenes fremtidige økonomiske værdi ville da blive tilsvarende lavere.

Underjordisk parkeringsanlæg for 30 biler

Anlægget af et underjordisk parkeringsanlæg for 30 biler (15 pladser reserveret for afsnit 1, 13 pladser for afsnit 2 og 10 pladser for afsnit 4) vil koste omkring 300.000,- kr. Etableres nedkørslen i forbindelse med rejsningen af en nybygning, der kan tænkes opført mellem Overgaden 33 og 37 (fra gavl til gavl) med en bred indkørsel til karréens friarealer, vil en arkitektonisk heldig løsning kunne opnås, men der ses i det følgende bort fra opførelsen af et sådant hus, hvis økonomi vil kunne hvile i sig selv.

Pris for ombygning af karréen

Med reduktionsarbejderne på afsnit 1 og 3, med nedbrydnings- og istandsættelsesarbejder på afsnit 2 og 4, med underjordisk garageanlæg og med samtlige omkostninger til arkitekt- og ingeniørhonorar vil det rundt regnet komme til at koste 3,1 mill. kr. at ombygge karréen efter Synets forslag. Udelader man – indtil videre – det underjordiske parkeringsanlæg og sørges der i stedet for parkeringsmulighed på det frie område i karréens indre, vil de samlede byggeomkostninger beløbe sig til ca. 2,8 mill. kr.

Saneringstab

Udarbejdes der en saneringsplan, der tager sigte på tilvejebringelse af de her skitserede tilstande, må der regnes med et ”saneringstab” i alle fire afsnit. Hvad afsnit 1 (Kommunen) angår, er det ikke søgt beregnet, og hvad angår afsnit 3 (Køge Værk) kan det kun blive ubetydeligt.

Offentlig støtte

Afsnit 2 og 4 kræver derimod en betydelig indsats fra det offentliges side, men meget vil i praksis afhænge af, hvordan mulighederne for gennemførelsen udnyttes. Kan alle ejendommene i afsnit 4 samles på een hånd for en pris på f. eks. 300.000,- kr. (Ejendomsskyldværdi: 291.000,- kr., heraf grund: 114.400,- kr.) og gennemføres istandsættelse for 1.100.000,- kr. (nedrivninger, honorarer m. v. incl.) vil den istandsatte bebyggelse komme til at stå i kr. 1.400.000,-.

Udlejning og salg

Hjørneejendommen vil kunne lejes ud for kr. 40.000,- om året, og vil følgelig kunne afhændes for ca. kr. 480.000, medens hver af de 7 små eenfamiliehuse vil kunne sæIges for gennemsnitlig 110.000. - kr., hvilket vii sige, at den samlede bebyggelse bliver ca. 1.250.000,- kr. værd. Saneringstabet vil for dette afsnits vedkommende med andre ord blive på omkring 150.000,- kr.

Erstatning til ejere

Også hvad afsnit 2 angår, er det et spørgsmål, hvordan man griber sagen an, men her bliver forholdet mere kompliceret, da man dårligt kan tænke sig, at de nuværende ejere af Overgade-husene skulle ønske at afstå disse, og man følgelig må sigte imod en rimelig ordning med hver enkelt ejer. Der kan stilles krav til disse ejere navnlig hvad istandsættelse af nr. 31 og nr. 37 angår, men der bydes tillige ejendommene store fordele ved planens gennemførelse. Hvad Wildersgade­husene angår, er forholdene meget nær de samme som i St. Annæ Gade, men på hele det centrale afsnit vil der komme til at hvile en tung byrde, idet den omfattende bebyggelse skal fjernes, hvilket kun kan ske mod ydelse af erstatning.

Panelstuen i Wildersgade 34 er formentlig lavet af snedkermester Nichels Bocksens, der i 1764-65 arbejdede for bygherren, som var bødker Henrik Svendsen

Ejendomsvurderinger

Hele afsnit 2 er nu til ejendomsskyld vurderet til 890.000 kr. (heraf 299.000 kr. i grundværdi). Efter istandsættelsen (for 450.000 kr.) vil værdien af Overgadebebyggelsen (nuværende ejendomsskyld 275.000) formentlig være øget til 650.000 i ejendomsskyld. Wildersgade-bebyggelsen (med de store bagarealer) er nu vurderet til kr. 615.000,-. Ryddet og istandsat for 1.200.000 kr. vil bebyggelsen blive 1.500.000 kr. værd.

Erstatning og saneringstab

Det samlede afsnit 2 vil således skønsmæssigt kunne vurderes til 2.150.000 kr., hvortil kommer ”værdien” af fællesarealet i midten. For at få dette afsnits bygninger istandsat og for etablering og ordning af fællesarealet, kan der, hvis erstatningen for de huse, der nedrives, holdes i nogenIunde samme niveau som ejendomsskyldsvurderingerne, regnes med et saneringstab udregnet således:

Istandsættelsesudgift:

Overgaden neden Vandet          ca. 450.000,- kr.

Wildersgade m. v.                      ca. 1.200.000,- kr.

Samlet istandsættelsesudgift ca. 1.650.000,- kr.

Minus forskellen på nuværende og kommende værdi af afsnittet

= 2.150.000-890.000          =   ca.  1.260.000,-  kr.

Saneringstab for afsnit 4             ca. 390.000,-  kr.

Fællesareal med beplantning og parkering

Man har da et ryddet og ordnet fællesareal med beplantning og parkeringsmuligheder Iiggende midt i karréen, et areal på 792 m², der i grundværdi repræsenterer et beløb på ca. 50.000 kr., men som det har kostet ulige mere at få etableret, og som godt kunne gøres noget mindre uden at dette gik ud over randbebyggelsens økonomiske værdi.

Ubebygget fællesareal medfører øget saneringstab

Det er måske lidt rigeligt at lade dette areal ligge ubebygget hen i hele dets udstrækning, når udnyttelsesgraden i afsnit 2 derved kommer ned på 1,52. Naboejendommen mod Torvegade har en udnyttelsesgrad på 2,82 (efter reduktionen af sidefløjen). For ophjælpning af hele milieuet vil det imidlertid være af stor betydning, at der tilvejebringes et stort, smukt ordnet areal midt i denne karré, selv om det vil indebære, at saneringen af karréen som helhed medfører et saneringstab på omkring 600.000 kr.

Denne saneringsplan blev godkendt i 1965 - fem år efter Det Særlige Bygningssyns betænkning. Tegningen viser karréen før og efter saneringen. Bemærk de lyse og luftige gårdområder efter saneringen

Saneringsplan forudsætter grundige undersøgelser

Dette saneringstab er ikke større, end at man under hensyn til de betydelige historiske og æstetiske værdier, der samtidig sikres, må finde det rimeligt, at skitsen tages under alvorlig overvejelse og gøres til genstand for de nærmere undersøgelser, som må til, før en egentlig saneringsplan kan udarbejdes. Det er indlysende, at de beregninger, der ovenfor er refereret, beror på løselige skøn, men Synet må i hovedsagen mene at have ramt nogenlunde rigtigt.

Karréens fremtid hænger sammen med Christianshavns fremtid

Spørgsmålet om den her behandlede karrés fremtid hænger – som indledningsvis antydet – sammen med spørgsmålet om hele Christianshavns fremtid. Karré for karré må tages op til undersøgelse, og helheden må ikke tabes af syne.

En bydel med åbne områder og historisk præg

Christianshavn har mulighed for at blive en bydel med fredfyldte åbne områder og med et historisk præg, lettet for det pres, der ellers overalt sættes ind mod indre byområder. Christianshavn vil – midt imellem det overbebyggede Gammelholmkvarter og det ligeså forstemmende Amagerbro – kunne komme til at byde på en velgørende afveksling i bybebyggelsen, og denne mulighed bør ikke forspildes.

Uoprettelige skader på Christianshavn

Den sanerings- og byggepraksis, der har givet os det nye Borgergadekvarter og det nye kvarter på det tidligere Banegårdsterrain, vil kunne forvolde uoprettelig skade på Christianshavn, hvis der ikke holdes igen i tide. Gennemføres saneringen med en fornyelse af udnyttelsesgraden væsentlig udover, hvad vi i det foregående har regnet med, vil følgerne blive uoverskuelige.

Det christianshavnske saneringsproblem

I en fortsættelse af denne redegørelse, vil Synet til sin tid fremlægge en skitsemæssig vurdering af, hvad der i øvrigt må gøres for at Christianshavn kan blive den fine og tiltalende bydel, den efter Synets opfattelse bør blive, og for at hele det christianshavnske saneringsproblem endegyldigt kan blive bragt ud af verden.

Inspiration fra Amsterdam

Antydningsvist skal det dog nævnes, at hvis arbejdet gribes an på samme målbevidste måde, som i Amsterdam, hvor hele den gamle bebyggelse såvel langs kanalerne som i radialgaderne nu bringes på fode med tilskud fra stat og kommune, vil man formentlig på Christianshavn kunne nå til vejs ende i løbet af en halv snes år med et saneringstab på omkring en halv million kroner om året.

Prinsens Palais, København, i april 1960.

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN