Udsnit af Geddes kort, hvor den røde farve markerer Wildersgade 42-46A. Husene ligger på Storgrund nr 29 i karréen, der omkranses af Torvegade (tidl. Lille Torvegade), Wildersgade (tidl. Kongens Gade), Overgaden neden Vandet og Skt Annæ Gade.

Karréen er stærkt opdelt, men bebyggelsen lav.

En samling haver ses i karréens midte (c. 1:1500)

Kongelig ordre

Generalmajor Samuel Christoph Gedde fik 3. november 1756 kongelig ordre til at stå for udførelsen af et matrikelkort, der viser bebyggelsen på enhver grund i Christianshavns kvarter. 

Dette er et mindre udsnit af Geddes matrikelkort fra 1756 over Christianshavn.

I 1756 havde gaderne i denne del af Christianshavn andre navne: 

• Torvegade hed Lille Torvegade
• Wildersgade hed Kongens Gade

Det hyggelige gårdmiljø mellem de fire ejendomme: Wildersgade nr 42 (grønt), nr 44 (beige) og nr 46A (gråblåt) med kig til nr 46 (rødt) med sidehuset

Historiske huse på Christianshavn, 1993, side 287-292, af Robert Egevang (red.)

Wildersgade 42 mod gården med svalegange på 1. og 2. sal efter renoveringen i 1983

Den nuværende bebyggelse

Wildersgade 42. Den gamle våning betegnes i 1689 som lejehus, men beskrives først i 1712, hvor den stod helt i bindingsværk, med egetømmer til gaden, medens det øvrige var fyrretømmer. Bygningen var to etager høj, inddelt i fem fag og forsynet med en kvist over tre fag.

I 1792 blev gadefacaden omsat i grundmur og fagdelingen ændret til fire fag. Samtidig blev bygningen forhøjet med én etage. Til gaden var en frontispice over de to midterste fag.

Facadeudsmykningen bestod i 1792, som i dag, af en muret kordongesims, et muret bånd under de to midterste fag i anden etage og en fordybning i de tilsvarende fag mellem anden og tredje etage. Hovedgesimsen var af træ til begge sider.

Indgangen fra gaden har formentlig altid været placeret i det østre fag; for indgangen var i 1804 en beklædt dør.

I 1804 var der i øvrigt en lille tilbygning mod gården ud for en del af stueetagen, medens der ud for de øvrige etager var åbne svalegange.

I 1854 blev opsat en mansardetage til gaden, og mod gården blev stueetagen omsat i grundmur. Samtidig synes de ovennævnte svalegange at være fjernet.

Der synes allerede at have været butik i bygningen i 1837. Butikken har dog næppe markeret sig i bygningens ydre før i 1866, hvor der blev indrettet en egentlig høkerbutik i stueetagen med indgang i andet fag fra vest, og de to vinduer blev forlænget nedadtil.

Efter en længere periode med dårlig vedligeholdelse påbegyndtes i 1975 en gennemgribende istandsættelse af bygningen. Her blev butiksindretningen fjernet, men spor efter de høje vinduer og butiksdøren ses stadig i murværket. Mod gården opsattes nye svalegange, og nye døre og vinduer isattes.

Wildersgade 42-44 efter renoveringen i 1980'erne

Wildersgade 44. I 1695 lå her en bindingsværksbygning i fire fag, som formentlig har været den ældste bebyggelse på stedet. Desværre ved vi ikke, om bygningen var i mere end én etage, og de sparsomme oplysninger gør det ikke muligt at afgøre, om 1695-bygningen var identisk med den bygning, der lå på stedet i 1739. Denne var i fire fag bindingsværk, to etager høj og med en kvist over de to midterste fag.

I 1784 ombyggedes dette hus kraftigt, idet gadefacaden blev omsat i grundmur, og kvisten blev udbygget til en fuld etage med et brudt tag med to kvistvinduer til gaden og en fabriksetage med tre vinduer til gården.

Om den underste etage mod gården også var blevet omsat i grundmur ved ombygningen i 1784 fremgår ikke, men det var i al fald sket inden 1804. Fra gaden var der opgang ad et kampestenstrin til en beklædt dør i stueetagens ene yderfag, formentlig det østre, hvor indgangen også er placeret i dag. I 1859 isattes en ny fyldingsdør, som var noget højere end den gamle dør og i modsætning til denne forsynet med overvindue. Samtidig fik butikken i stueetagen større vinduer og en ny butiksdør.

Herefter synes bygningen ikke at være ændret i det ydre før den seneste gennemgribende istandsættelse, der fandt sted i 1970’erne. I forbindelse hermed sløjfedes butiksindretningen, og der blev isat almindelige vinduer i de tre fag til gaden. Døre og vinduer blev udskiftet, og der blev lagt tegl også på den nederste tagflade, som ellers havde stået zinkdækket i al fald siden 1880’erne.

Gården ved Wildersgade 42-44 med tilbygget baghus vinkelret på Wildersgade 42. Billedet er taget i 1958

Forhuset, Wildersgade 42 er en bygning i tre etager med heltag med røde tegl. Til gaden står bygningen grundmuret, medens facaden til gården er delvis i bindingsværk. Bygningen er inddelt i fire fag.

Over den sortmalede sokkel står gadefacaden med et kordonbånd, alt malet mørkegrå. Under de to midterste fag i anden etage er en sammenhængende sålbænk og mellem anden og tredje etage i de to midterste fag et blændingsfelt. Under taget en hvid, aftrappet hovedgesims. Til gaden er, ud over de nævnte tre etager, tillige en mansardetage.

I det østligste fag er indgang med en orangefarvet fyldingsdør. Vinduerne er hvidmalede, under stueetagen ses spor af tilmurede åbninger. I mansardetagen er to vinduer. Dør og vinduer er nye.

Mod gården står stueetagen i grundmur, de overliggende etager i bindingsværk. Over den lave, sortmalede sokkel står facaden malet lys grågrøn. I andet fag fra øst er indgang med en orangefarvet revledør. Ud for anden og tredje etage er nye, grønmalede svalegange, hvortil der er udgang i andet fag fra øst med en tofløjet dør. I øvrigt er der i alle etager hvidmalede vinduer. Såvel døre som vinduer er nye. I tagfladen to kviste.

Forhuset, Wildersgade 44 er en bygning i tre etager med mansardtag med røde tegl. Gadefacaden er grundmuret, mens bygningen mod gården står delvis i bindingsværk. Huset er inddelt i fire fag. Over den lave sortmalede sokkel står gadefacaden malet lys grågrøn med en kordongesims og et hvidt sternbræt.

I det østligste fag er indgang med en mørkegrøn dør. Døren, såvel som de hvidmalede vinduer er nye.

Mod gården står stueetagen i grundmur, medens facaden derover står i bindingsværk med lysholter, dokker samt skråbånd i yderfagene, alt tømmeret er nyt. Over den lave, sortmalede sokkel står facaden malet lys grågrøn med hvidt sternbræt. I andet fag fra øst er indgang med en ny, sort revledør. Vinduerne er alle nye og hvidmalede og udformet som til gaden. I mansardetagen er tre kviste og i den øvre tagflade endnu en kvist.

Udsigt til Wildersgade 42-44-46 og 46A fra Wildersgade 38. Billedet er taget i 1958

Wildersgade 46 – 46A – 46B

Matrikel nr 89 og 88

Grunden og den ældste historie

Storgrunden, nr 29, tilhørte i 1635 Johan Silwert og blev opfyldt, men ellers endnu ubebygget. Før 1675 blev der dog bygget våninger på nuværende nr 42 og 44’s plads, mens bryggergården på den nuværende nr 46 da blev betegnet som gammel og forfalden. Storgrunden omfattede oprindelig tillige Overgaden neden Vandet 33, 33B og 37.

Wildersgade 46 efter renoveringen i 1980'erne

Den nuværende bebyggelse

Wildersgade 46. Forhuset er opført i 1687, formentlig i to etager med en gavlkvist over fire fag og med gennemkørselsport i to fag, som det omtales i 1699. Huset stod i egebindingsværk med grundmuret kælder under 6 fag og kvisten var forsynet med luger og udligger. Opgangen til stueetagen fandt sted fra gennemkørslen.

Mellem 1788 og 1801 blev bygningen forhøjet til tre etager mod gaden. Bindingsværket stod herefter overpudset. Der var indrettet butik i det ene kælderfag. For gennemkørslen var tofløjede, beklædte porte. I 1812 var der isat nye ”store” vinduer i stueetagen til gaden.

Omkring 1840 blev der også indrettet en butik i stueetagen. Indgangen med tofløjet fyldningsdør var placeret i fjerde fag fra vest. Senere (efter 1906) flyttedes den et fag mod øst, og der isattes høje butiksvinduer i de to fag mellem døren og gennemkørslen.

Bygningen er istandsat omkring 1980, hvorved indgangen fra gaden er sløjfet, og vinduerne samt en del af bindingsværkets tømmer er blevet udskiftet.

Sidehuset i bindingsværk er opført før 1760, hvor bygningen stod i fire fag egebindingsværk, to etager høj og med grundmuret kælder. Bindingsværket stod i al fald fra omkring 1800 overpudset.

Bygningen synes ikke at være ændret væsentligt gennem mere end 200 år, men som forhuset blev også sidehuset gennemgribende istandsat i 1970’erne.

Wildersgade 46A. Pakhuset er efter alt at dømme opført for brygger Peder Aagaard i 1791, som inskriptionen angiver. Bygningen stod fra opførelsen i fire etager, og der var glatte porte, samt enkelte vinduer i stueetagen, ellers lemme.

Wildersgade 46B. Sidehuset i grundmur er opført før 1760, men ændret og ombygget flere gange siden.

Wildersgade 46 med indgang til forhus og sidehus - efter renoveringen i 1983

Bygningen er opført som bryghus i forbindelse med den bryggervirksomhed, der havde til huse i ejendommen allerede i 1600-tallet. I skødet fra 1699 ses denne bygning ikke, og bryggeriet fandtes på dette tidspunkt i en énetages bindingsværksbygning på ti fag, der lå på tværs i gården. Nærmere er det ikke muligt at komme til en datering af den nuværende bygning. På Geddes kort fra 1756 ses det stående hus, som i 1760 beskrives som en bygning i fire etager med kælder under fire fag og en kvist over ét fag. For- og bagside var grundmurede, mens gavlene stod i bindingsværk. Inden 1801 var sydgavlen dog omsat i grundmur ligesom de to nederste etager af nordgavlen. For muråbningerne var lemme.

Da brændevinsbrænder C.L.Olsen i 1844 overtog ejendommen, lod han straks det gamle bryghus ombygge til dampbrænderi. Bygningens tag, der hidtil havde været betegnet som heltag, beskrives herefter som et brudt halvtag. Derudover synes ombygningen ikke at have medført større ændringer i det ydre.

Langt større var indgrebet ved en ombygning i 1920. Herved fik bygningen den nuværende etageinddeling med en betydelig højere kælder og herover kun tre etager. Den udvendige vareelevator stammer ligeledes fra denne ombygning.

Wildersgade 46 og 46A er 1976 overført fra mtr.nr 88 til mtr.nr. 89.

Fredet 1959 (nr 46). 

Indmuret sten med inskriptionen "P A - ANNO - 1791" over en rundbuet blænding på gavlfacaden i stueetagen i det gråblå pakhus Wildersgade 46A

Forhuset, Wildersgade 46 er en bindingsværksbygning i otte fag. Bygningen er i tre etager til gaden, men kun to etager til gården. Der er kælder under hele bygningen og heltag med røde tegl.

Til gaden står kælderetagen pudset, let fremspringende og sort, mens facaden derover er malet mørkegul. Bindingsværket har fyldtømmer i form af løsholter og dokker samt skråbånd i yderfagene, tavlene er mønstermurede. Over stueetagen er en lille, profileret hovedgesims, under taget et hvidt sternbræt.

I de to vestligste fag er en gennemkørsel i en rundbuet åbning, herfor er til gaden en tofløjet, grøn fyldingsport. I kælderen er små vinduesrammer med gitre for. I stueetagen og anden etage er vinduer af dannebrogstypen med tværsprosse, mens vinduerne i tredje etage er torammede, alle er nye og hvidmalede.

Mod gården er bygningen kun synlig i fem vestre fag, idet resten er skjult bag det nedenfor beskrevne sidehus. Facaden til gården fremtræder i øvrigt ganske som gadefacaden.

Sammenbygget hermed ligger et sidehus i bindingsværk i to etager med kælder under og halvtag med røde tegl. Bygningen er inddelt i fire fag. Facadebehandling og farveholdning er som forhusets. I det nordligste fag er opgang til en grønmalet dør med overvindue. Faget umiddelbart syd herfor er uden muråbninger i begge etager. I det midterste fag er nedgang til kælderen til en grønmalet dør. De hvidmalede vinduer er af dannebrogstypen med tværsprosse.

Pakhuset, Wildersgade 46A ligger frit i gården, bag forhusene Wildersgade 42 og 44. Det er en grundmuret bygning i fire etager med heltag med røde tegl. Bygningen er inddelt i fem fag og står glatpudset og malet gråblå.

Nordfacaden har under taget en hvid, profileret hovedgesims. I denne side er fem fag, uregelmæssigt fordelt, pakhusluger, alle anbragt i buede muråbninger. I andet fag fra øst er indgang med en orangefarvet dør.

Sydfacaden har under taget et hvidt sternbræt. I denne side er i hver etage fem fag hvidmalede, torammede vinduer.

I østgavlen er længst i syd i hver etage et tilbagetrukket vindue. Derudover er ingen muråbninger, men i stueetagen er en rundbuet blænding, hvorover er indmuret en sten med inskriptionen ”P A – ANNO – 1791”.