Christianshavns Spritfabrik

Brænderigården i Wildersgade 46 husede i mange år Christianshavns Spritfabrik. Porten i Overgaden neden Vandet 37 var officiel indgang til Christianshavns Spritfabrik.

På billedet herunder ses Wildersgade 46 i baggrunden med loftsvinduer i tegltaget (lige oven over porten med virksomhedens navneskilt).

I 1896 blev Christianshavns Spritfabrik en del af aktieselskabet Kjøbenhavns Spritfabrikker.

Efter indførsel af en meget høj beskatning på brændevin, der i 1917 ellevedoblede prisen på en liter brændevin, blev fabrikken en del af De Danske Spritfabrikker.

Virksomheden med hovedsæde i Aalborg havde fået eneret på al fremstilling af akvavit, sprit og gær.

Indgangen til Christianshavn Spritfabrik, 1901.

Indgangen til Christianshavn Spritfabrik, 1901.

Spiritusfabrikker og bryggerier

Udsigt til Wildersgade 46A med gangbroer til 46B. 1960

Udsigt til Wildersgade 46A med gangbroer til 46B. 1960

Fra Anders Bjørn og Jane Lytthans: Christianshavnerliv gennem 400 år, 2018, side 136

Brændevinsfremstilling

Fremstilling af brændevin var tidligere noget, der foregik som håndværk i mindre brænderigårde. Dem var der mange af på Christianshavn. Brændevin blev også kaldt fattigmandssnaps og var så populær, at gennemsnitsforbruget pr. dansker i 1911 var helt oppe på 14-15 flasker om året. Det fik dog en brat ende i 1917 som følge af en afgift, der ellevedoblede brændevinsprisen.

Fra småbrænderi til masseproduktion

Christianshavns Spritfabrik er et godt eksempel på udviklingen fra småbrænderier til masseproduktion. Den blev grundlagt af Christian Ludvig Olsen (1799-1860) i 1825 i ejendommen Sankt Annæ Gade 6 / Wildersgade 45. Det gik så godt med Olsens forretning, at han i 1844 også havde råd til at købe ejendommen Wildersgade nr. 46, der i dag kendes som Brænderigården.

Industrielt dampbrænderi

Den havde siden slutningen af 1600-tallet været bryggergård med bryggeri i et sidehus i gården. Bryggeriet blev nu omdannet til et industrielt dampbrænderi under firmanavnet Christianshavns Spritfabrik med så stor succes, at Olsen et par år senere kunne sælge sit første og mere gammeldags brænderi.

Gangbroer på 2., 3. og 4. etage mellem baghuset Wildersgade 46A til venstre og den store ejendom Wildersgade 46B til højre med Wildersgade 46 i baggrunden. Billedet er fra 1958

Gangbroer på 2., 3. og 4. etage mellem baghuset Wildersgade 46A til venstre og den store ejendom Wildersgade 46B til højre med Wildersgade 46 i baggrunden. Billedet er fra 1958

Hjørnet af Skt Annæ Gade og Wildersgade i 1896, mens Christianshavns Spritfabrik var i en rivende udvikling.
Brænderigården ses til højre i billedet

Hjørnet af Skt Annæ Gade og Wildersgade i 1896, mens Christianshavns Spritfabrik var i en rivende udvikling.
Brænderigården ses til højre i billedet

Brænderigårdens store baghus

Der var tit knyttet en kostald til et brænderi. Ifølge H.I. Koblauchs erindringer om Christianshavn i 1870'erne foregik Olsens brændevinsproduktion i det store baghus, hvor der på første sal var opstaldet 10-12 køer.

Berusede køer på 1. sal

De blev malket tre gange dagligt og fodret med bærme – dvs. rester af de råvarer (korn eller kartofler), der var sat til at gære for at blive destilleret – med det resultat, at de konstant var berusede og havde svært ved at stå på benene. Noget af bærmen blev også solgt som kreaturfoder til amagerbønderne via et langt rør ud til porten i Overgaden.

135 ansatte i 1906

I 1881 grundlagde Olsen sammen med et par andre fabrikanter og finansmanden C.F. Tietgen De Danske Spritfabrikker, der med hovedsæde i Aalborg foruden snaps også producerede sprit og gær. Afdelingen på Christianshavn fortsatte dog i nogle år og havde i 1906 omkring 135 ansatte.

Seneste kommentarer

04.12 | 10:05

Jeg har dette billede. kunne nogen være interreseret?

14.03 | 16:53

meget betænksomt, meget uventet. Spændende om jeg med min nyeste bog GADENAVNE PÅ HAVNEN også kommer på

28.02 | 21:17

Malerierne er ikke til salg.

28.02 | 19:51

Pris