Det Særlige Bygningssyns opgave

Bygningssynets opgave

Mange huse på Christianshavn blev forsømt og vanrøgtet. Foto af Wildersgade 42-44 i 1970'erne

Det særlige Bygningssyn fremlagde i april 1960 et ”Syn på Christianshavn”. Det blev udgivet i fagtidsskriftet Arkitekten 14 – 1960, hvor betænkningen blev aftrykt i sin helhed med en introduktion og en kommentar af Harald Langberg, Det særlige Bygningssyn.

Introduktion til "Syn på Christianshavn"

Af Harald Langberg, 1960

Det særlige Bygningssyn er oprettet i henhold til lov om bygningsfredning af 1918, og indtil for nylig var det denne lov, der (i forbindelse med de til enhver tid gældende finanslove!) satte grænsen for synets virksomhed.

Bygningssynets opgaver

Bygningssynet skulle tilse, at de bygninger, der efter lovens ord og mening hørte hjemme på fortegnelsen over fredede bygninger også opførtes på denne fortegnelse, og synet var ansvarlig for behandlingen af de sager, der rejstes om forandring eller nedrivning af de pågældende bygninger.

Herudover har synet naturligvis som ethvert andet statsorgan været benyttet som rådgivende i anliggender, der grænsede op til dets myndighedsområde, men i det store og hele har man måttet afvise at medvirke i sager, der ikke berørte fredede bygninger.

Nationalmuseets rolle

Synet, der har beskæftiget sig levende med byplaner, hvori fredede bygningers forhold var involveret, har således henvist byplansager, der nok vedrørte gamle bebyggelser – men ikke fredede huse – til Nationalmuseet, der kan beskæftige sig med alt gammelt, som andre ikke er sat til at passe på.

Nationalmuseet er statens rådgiver i antikvariske spørgsmål, sådan som Kunstakademiet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Bygningssynet indtager – kan man sige – en stilling midt imellem, men med repræsentanter fra begge sider.

Saneringsloven

Med saneringsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 1959, blev det retslige grundlag for synets virke væsentligt udvidet ved at loven i visse tilfælde pålægger bygningssynet at afgive erklæring om saneringsplaner, hvortil staten kan yde særlig støtte. Ønskes områder med historisk og æstetisk værdifuld bebyggelse saneret med hensyntagen til de nævnte værdier, og bliver gennemførelse af en sådan sanering dyrere end en sanering ellers ville blive, kan pengene dertil ikke forventes bevilget uden efter synets indstilling.

Bygningssynets aktive rolle

Nu kunne synet have afventet, at sådanne planer blev det forelagt, og man måtte da i hvert enkelt tilfælde have overvejet, om det lod sig forsvare at anbefale planerne gennemført eller ej, men synet har foretrukket at tage et initiativ med henblik på at demonstrere, i hvilken retning dets tanker om sanering går. Når et fredet hus kondemneres og ejeren gør indvendinger, forelægges sagen gerne Det særlige Bygningssyn, og en række christianshavnske kondemneringssager blev på denne måde sidste år sendt til synets udtalelse.

Kondemnerede huse på Christianshavn

Dette blev den direkte årsag til, at synet valgte Christianshavn som den første gamle bydel, der blev skønnet så værdifuld, at det måtte forekomme rimeligt at iværksætte en særlig undersøgelse med det formål at påpege, hvorledes de historiske værdier kunne bevares gennem en sanering.

Karré med kondemnerede huse

De kondemnerede huse lå i en karré, som synet måtte beskæftige sig særligt med, men man fandt det nødvendigt fra første færd at anlægge et helhedssyn på bydelen, og resultatet blev, at man besluttede udsendelsen af et ”Syn på Christianshavn”, der dels indeholdt visse helhedsbetragtninger, og dels pegede på mulighederne for en konkret løsning af den allerede nævnte karrés problem.

Skitse til en sanering

Der kunne og skulle kun være tale om en skitse. Men den måtte være tilstrækkelig til at kunne danne grundlag for en omtrentlig beregning af de talstørrelser, man ville komme til at operere med. Man kan dårligt anbefale det offentlige at gennemføre en foranstaltning, uden at man først har gjort sig bestemte forestillinger om, hvad arbejdet vil koste.

Skønsmæssige beregninger

De nu foretagne beregninger beror i stort omfang på skøn, og eksperter vil sikkert inden for deres områder kunne komme de rigtige tal nærmere, men synet har på det tilvejebragte grundlag ment at kunne pege på de foreliggende bevaringsmuligheder, og det må så blive andres opgave at komme med detaillerede forslag og beregninger.

Nybyggeri eller bindingsværk

Det er ikke afgørende for sagen, om et enkelt hus udskiftes med en nybygning eller om bindingsværket bliver mere eller mindre overkalket efter istandsættelsen. Bindingsværket er på tegningen vist som en signatur; først en nøjere undersøgelse kan klarlægge dets beskaffenhed, og bygningernes endelige fremtræden kommer til at bero på den eller de arkitekter, der får med husene at gøre, hvis sagen kommer ud over skitsestadiet.

Arkitekternes opgave

Der er arkitekter, som vender sig imod skitsen og de tanker, der ligger bag den, men der er også arkitekter, som godt kunne tænke sig at gå i gang med et af husene og indrette det til eget brug. Hvordan det nu end forholder sig med den enkelte, så må det ønskes, at de der tager stilling til forslaget, gør det efter at have sat sig ind i, hvad synet har sagt i denne sag, og det er derfor glædeligt, at Arkitekten har villet aftrykke betænkningen i sin helhed.

Tegningsmaterialet

Tegningen, der følger med betænkningen er sammensat af forskelligartet materiale, der ikke er ført helt a jour. Den er tilstrækkelig til at vise, hvad sagen drejer sig om, men havde man vidst, den skulle offentliggøres i dette tidsskrift, var der nok gjort lidt mere ved tegnearbejdet.

Harald Langberg, overinspektør på Nationalmuseet

Seneste kommentarer