Udviklingen af karréen Torvegade - Wildersgade - Overgaden neden Vandet - Sct. Annæ Gade

Kommentar til "Syn på Christianshavn"

Af Harald Langberg, 1960

Som en kommentar til betænkningen ”Syn på Christianshavn” (april 1960) skal den særligt behandlede karré’s bebyggelsesmæssige udvikling her skitseres i korte træk. Se kort og tegninger her på siden.

Fire store grunde i 1620

På et kort fra omkring 1620 ses karréen delt i fire omtrent lige store grunde adskilt ved tre skel trukket vinkelret på Overgaden neden Vandet (på kortet benævnt ”Nedergade”). Hver grund gik igennem fra denne gade til Wildersgade (tidligere kaldet Kongensgade). Disse fire grunde blev snart opdelt i flere, og ved matrikulering i 1689 omfattede karréen et halvthundrede selvstændige ejendomme.

Geddes kort fra 1756. Karréen mellem Torvegade, Wildersgade, Overgaden neden Vandet og Skt Annæ Gade. Karréen er stærkt opdelt, men bebyggelsen lav. En samling haver ses i karréen midte. Wildersgade 42-46A er markeret med rødt

Ti selvstændige ejendomme i 1756

Siden fandt yderligere opdelinger sted, således at der ved matrikuleringen i 1756 var yderligere en halv snes selvstændige ejendomme, og i 1806 var man nået endnu et stykke videre. Ind imellem blev smågrunde dog på ny sammenlagt, og ved Torvegadeudvidelsen i 1930’erne, hvor en del af karréen blev skåret fra og lagt til gaden, blev så meget i denne ende af karréen samtidig samlet til én ejendom, at det meste af det oprindelige skel mellem de to vestligste stamgrunde blev slettet.

De oprindelige skel bevaret

Mellem den store Torvegade-ejendom og Wildersgade 34 er dette skel dog bevaret. Den anden stamgrund – regnet fra vest – var inden 1675 opdelt på den måde, at der ud mod Overgaden lå en stor gård, hvis grund nu er optaget af Torvegade-ejendommen, og yderligere en – måske to – ejendomme, medens arealet ud til Wildersgade var delt i fire ejendomme svarende til Wildersgade nr. 34 (tidligere to ejendomme), 36 og 38. Den tredie stamparcel opdeltes på tilsvarende måde og blev til tre større ejendomme ud til Overgaden og fire mindre ind til Wildersgade.

Sådan så karréen ud iflg Berggrens Carréplaner i 1886. Grundopdelingen er stort set den samme som i 1757, men på adskillige ejendomme står der nu højere huse. Wildersgade 42-46A er markeret med rødt

Brænderigården i Wildersgade 46

Den ene af disse (Brænderigården nr. 46) fik dog et stort stykke af karréens midte med tilkørsel fra Overgaden tillagt. Også Wildersgade 38 har fået noget af karréens indre tilsluttet, og det er bl.a. derved ikke muligt at følge det oprindelige skel imellem karréens midterste stamparceller. Derimod står skellet mellem 3. og 4. stamparcel urørt siden bydelens grundlæggelse. Dette skel, der er identisk med Køge Værks vestskel, går klart igennem fra Overgaden til Wildersgade.

Køge Værk og husene langs Sct Annæ Gade

Den 4. stamparcel var allerede før 1675 opdelt i parceller svarende til de nuværende, og der har således fra gammel tid været en stor ejendom, hvor Køge Værks gamle hovedbygning er beliggende. Bag denne gård – ud til Wildersgade – var dog allerede før 1675 de to små ejendomme frasolgt, som nu for ikke så længe siden tilsluttedes Køge Værks grund og bebyggedes med et stort nyt hus. Bræmmen langs Sct. Annægade var i 1675 opdelt i ni små ejendomme, idet hjørneejendommen ud til Overgaden var noget større end de øvrige. Denne hjørneejendom har siden spist to af de små grunde, men de resterende 6 henligger med skel fra før 1675. For en enkelt af disse småejendommes vedkommende (Sct. Annægade 18) ved vi, at den eksisterede i 1666, og det er mest sandsynligt, at hele bræmmens udparcellering har fundet sted før dette tidspunkt.

Karréen udbygget hele vejen rundt

Udparcelleringen har ovenfor kunnet skildres på grundlag af de oplysninger, som general, topograf og amatørarkæolog Holger Utke Ramsing (1868-1946) har samlet om, hvornår der første gang optræder selvstændige ejere af ejendommene. Af de samme oplysninger kan noget sluttes om bebyggelsen, idet der – om ikke før – så dog snart efter at sådanne ejere nævnes, må have været bygninger på de fleste grunde, og det vil igen sige, at karréen inden det 17. århundredes udgang har været udbygget med gårde og huse hele vejen rundt.

17 portioner rendevand i 1691

Et vandforsyningskort fra 1691 viser da også, at denne karré er forsynet med 17 ”portioner” rendevand, hvilket var mere end nogen anden karré på Christianshavn dengang kunne opvise.

Den første helt udbyggede karré på Christianshavn

Meget tyder på, at karréen er den første helt udbyggede på Christianshavn. Der var haver midt i karréen. På et kort fra 1757 ses en række af disse haver, der er små, men som har vundet ved at ligge op til hinanden, og som kun var omgivet af lave huse.

Overgaden neden Vandet 31 med plankeværk, der i 1930'erne blev afløst af en 24 meter høj mur (Torvegade-bebyggelsen). Foto fra 1913, mens karréen havde små haver og skønne steder med lys og luft

Småhaver

Endnu ved dette århundredes begyndelse kunne en af disse småhaver skænke en fotograf et smukt billede, og den samme – aldrig bebyggede – havegrund er endnu i behold, men henligger nu mørk og gold, bl. a. fordi Torvegade­ bebyggelsen fra 1930'erne har frataget grunden alt lys. Hvor et lille plankeværk ses i billedets forgrund, rejser der sig nu en op mod 24 m høj lukket mur.

Registrering af værdier

En fuldstændig gennemgang af bevarede dokumenter vedrørende husene med henblik på en nøjagtig datering af alt af betydning er igangsat, men endnu ikke afsluttet. Fra den ældste tid er ejendommen Sct. Annægade 14 – oprindelig på en etage – bevaret, og flere af baghusene såvel i Sct. Annægade som i Wildersgade kan være fra samme tid. Fra omkring 1700 og de efterfølgende årtier stammer forhusene Wildersgade 36 og 52 samt Sct. Annægade 10 og 18 (1740'erne). Wildersgade 40 er fra 1738, men helt ombygget og forhøjet omkring 1793.

Brænderigården bygget før 1760

Brænderigården, Wildersgade 46 er fra før 1760 (med kvist udbygget til fuld etage 1801). Wildersgade 34 er fra 1764 (forhøjet 1780). Ankersmed Hans Caspersen har bygget de store gårde Overgade 39 (1770) og Wildersgade 38 (omkr. 1793). Overgade 33 var en toetages gård (fra omkr. 1740), som han forhøjede 1783. Sct. Annægade 22 med det runde hjørne er fra 1804, men senere ombygget med tilbygninger til såvel Sct. Annægade som til Overgaden.

Byggelinien siden 1620 bevaret frem til 1930’erne

Disse spredte dateringer må foreløbig være nok til at støtte det indtryk, man allerede ved en umiddelbar iagttagelse af husene får om bebyggelsens tilblivelse. Der er ikke tale om husrækker rejst på ”jomfruelig” byggegrund. Der har næsten overalt stået ældre huse, som op igennem tiden – navnlig i det 18. årh. – er udskiftet med nybygninger uden at grundene er ændret væsentligt. Siden er så alle de nye huse mere eller mindre forandrede – for at skiftende tiders krav til dem har kunnet tilfredsstilles, men der har ikke været rørt ved byggelinien til gaden i mere end tre hundrede år - fra byens grundlæggelse til 1930'erne.

Christianshavn set fra luften - omkring 1930. Karréen med Brænderigården ses i billedets øverste højre fjerdedel

Bygningshistorie registreres

Nationalmuseets 3. afdeling er nu efter aftale med Det særlige Bygningssyn gået i gang med en gennemgribende undersøgelse af husene, og det vil formentlig derigennem blive muligt at få nøje rede på de enkelte ejendommes bygningshistorie. Samtidig vil det blive registreret, hvad der i husenes indre måtte forefindes af antikvarisk værdi – paneler, døre, dekorationer etc.

Bevarelse gennem sanering

Nationalmuseets ”saneringsundersøgelser” har dermed hejst nye signaler. Medens dette undersøgelsesarbejde tidligere kun omfattede dødsdømte huse, har museet nu i pagt med den nye saneringslovs ånd også sat huse, der kan bevares gennem sanering, på programmet.

Boliger – og ikke museum

Lad mig for at undgå enhver misforståelse fremhæve, at husene ikke tænkes gjort til museer, men hvor der findes malede eller udskårne dekorationer, som kan bevares på stedet, når de konserveres under kyndig ledelse, eller hvor der findes fint panelværk, smukt stukarbejde o.s.v., vil det blive betragtet som en selvfølge, at sligt søges bevaret.

Modernisering af boliger med historie

De fremtidige beboere vil få fornøjelsen derved – og vil komme til at betale deres derfor! Ingen skal tvangsindlægges. Enhver, der måtte føle sin sjælefred truet, om han bosatte sig i sådanne huse, hvor det bedste fra forskellige, svundne tider er suppleret med gode nye tilføjelser bl. a. moderne køkkener og tekniske installationer - kan bringe sig i sikkerhed i nutidens parcelhuse eller højhuse. Dem om det.

Harald Langberg, overinspektør på Nationalmuseet

Seneste kommentarer