Christianshavns statuette

Statuen af Christian IV udført i potteskår af billedhuggeren William Fridericia

Statuen af Christian IV udført i potteskår af billedhuggeren William Fridericia

Uddrag fra Kristeligt Dagblad 2. oktober 1982

Brøste's Pris i form af Christianshavns statuette blev i 1982 overrakt til arkitekt Hans Zacho Davidsen for restaureringen af Wildersgade 42, 44 og 46. Restaureringen er sket i forlængelse af den indsats som mange andre har gjort for at vedligeholde og bevare gamle ejendomme i hovedstaden.

Brøste uddelte i 1982 prisen for fjortende gang for vel udført arbejde for at bevare det særprægede miljø i denne bydel.

Christianshavner statuen er en lilleputudgave af en festlig statue af Christianshavns grundlægger Christian IV, der er portrætteret i potteskår af maler og billedhugger William Fridericia (1909-1996).

Uddrag fra Christianshavneren nr 1 / Februar 2018

Christianshavns statuette viser Christianshavns grundlægger rank og voluminøs, i meget genkendelig og fast form. Skulpturen er udført i polykrom mosaik.

Kongen kan genkendes på den store næse, fletningen, de langskaftede støvler og den store kniplingskrave. På brystet bærer han elefantordenen, hvor snablen udgøres af hanken fra en kop og halen af tuden fra et dukkestels tepotte. I hånden holder han en model af en af Christianshavns gamle købmandsgårde.

Det er således som bydelens grundlægger, han er fremstillet.

Statuen blev i 1958 skænket til Københavns Kommune af firmaet P. Brøste.

Seneste kommentarer

04.12 | 10:05

Jeg har dette billede. kunne nogen være interreseret?

14.03 | 16:53

meget betænksomt, meget uventet. Spændende om jeg med min nyeste bog GADENAVNE PÅ HAVNEN også kommer på

28.02 | 21:17

Malerierne er ikke til salg.

28.02 | 19:51

Pris