Priser til gode huse

Wildersgade 42-46 blev i 1984 præmieret for en restaurering af høj kvalitet

København belønner byggerier

Uddrag fra Politiken den 8. november 1984

Fem københavnske bygninger, der alle karakteriseres ved at være "gode og smukke" blev i går præmieret af Københavns Kulturfond med rosende ord, penge og en bronzeplakette til at sætte på hver bygning.

1) FN-organisationen UNICEFs store lagerbygning på Tømmerkajen i Frihavnen ... prisen til Vandkunsten blev givet indenfor kategorien Nybygninger som den eneste præmiering.

Ombygning eller restaurering af ældre ejendomme havde fire prismodtagere:

2) Arkitekten Hans Zacho Davidsen fik 5000 kroner for at have ombygget tre ejendomme fra 1700-tallet i Wildersgade 42-46. I bedømmelsens udtalelse hedder det bl.a.: Ved istandsættelsen har det været nødvendigt at gå så radikalt til værks, at det ikke er alverden, der er tilbage af de gamle huse. Men der er genskabt et boligmiljø, der indeholder en væsentlig del af de oprindelige kvaliteter.

3) Ny Kongensgade 11 ... arkitekterne Karsten Rønnow og Anders Hegelund

4) Sankt Jakobs Kirkes menighedshus på Østerbrogade ... arkitekterne Birgitte og Lars Toyberg-Frandzen

5) Indretningen af Trinitatis Kirkes smukke kirkerum ... arkitekterne Inger og Johannes Exner

Portræt af arkitekt Hans Zacho Davidsen

Arkitekt Hans Zacho Davidsen blev født i København 1. august 1926 og døde 15. juni 1995.

Uddrag fra Politiken den 8. november 1984

Den 58-årige arkitekt Hans Zacho Davidsen har netop modtaget en af Københavns Kulturfonds bronze-plaketter, som han med stolthed kan fæstne på de tre Christianshavnerhuse i Wildersgade 42-46, som han har færdigrestaureret.

At det er gjort godt må man formode, da det ikke er den første pris, han modtager for netop disse huse. Og da det heller ikke er første gang, Kulturfonden har haft kig på et hus, som Zacho Davidsen har haft på tegnebrættet.

For to år siden fik han Brøstes pris for istandsættelsen af Wildersgadebygningerne, og han er også blevet rost til de øverste spær for sin restaurering af Magstræde 6 (et hus fra 1736) og af Sankt Annægade 10 på Christianshavn.

Her har han for øvrigt selv boet i tyve år lige til for tre måneder siden, hvor han flyttede linealerne til Vesterbro for forandringens og økonomiens skyld.

Mange af de tyve år er gået med restaurerings-projekter. Zacho Davidsen sætter stor pris på gamle huse med sjæl, som han forsøger at bibeholde i sine ombygninger. Men dermed ikke sagt, at han kun har haft med gamle huse at gøre. Når man blot viser en vis ydmyghed over for en hvilken som helst opgave, kan man løse den godt, hvad enten det er bygningen af et nyt eller restaureringen af en andens værk, mener han.

Zacho Davidsen kom i lære som murersvend i begyndelsen af 1950’erne, og fortsatte sin arkitektuddannelse på Akademiet indtil ’53, hvor han fik dispensation og drog til Malaysia. I otte år arbejdede han som alt-mulig-arkitekt i et dansk-hollandsk selskab. Broer, huse, klubber, han prøvede det hele og var utrolig glad for samarbejdet med kinesere og indere, men da Malaysia blev selvstændigt, ønskede han ikke længere at ”være hvid mand”, for de kunne jo selv.

Han rejste hjem, fik egen tegnestue og har siden lavet både nyt og gammelt. Han har for eksempel været med til de første skitser af Danmarks Tekniske Højskole i Lyngby.

Fritiden deles med hustruen, en kæmpe stak bøger og en frimærkesamling. En lille plan om at flytte på landet tumler i hovedet, men foreløbig bliver han i København. Der er heller ikke noget med at trække sig tilbage – Jeg dør med blyanten i hånden, siger prismodtageren.

Seneste kommentarer