Klager over støj i gaden
Når der blev produceret brændevin, var der naboer, som klagede over den trængsel og alarm, der fulgte med. Her er et uddrag af en naboklage fra 1843 med en beskrivelse af, hvordan trafikken i Gammel Mønt blev presset.
"Næsten hver Formiddag er det smalle Terrain udenfor Brænderiet og den hele Gade spærret af en Mængde, ofte indtil 30, Vogne, af hvilke en Deel ere fyldte med Kartofler, en anden Deel hente Bærme. Herved opstaar en stor Uorden, (...); den ene Vogn, der kjører ind i Gaarden, støder paa den anden der kjører ud; Kudskene, Bønder og Amagere bande og støie, komme i Haandgemæng, hvilket hører til den daglige Orden..."
Fra Jakob Ingemann Parby: Fremskridtets lyd? Lydrevolutionen og håndteringen af støj under Københavns industrialisering ca 1850-1910, Kulturstudier, Årgang 12, Nr. 2 (2021) - her gengivet i Weekendavisen 21. januar 2022
Man kan let forestille sig samme situation opstå i Wildersgade (der hed Kongens Gade indtil 1859) eller i Overgaden Neden Vandet (se foto fra 1901), når vognene skulle til og fra Brænderigården med kartofler og bærme til brændevinsproduktionen.
I perioden 1844-1919 lagde Brænderigården hus til en omfattende og voksende fremstilling af brændevin til det københavnske og danske marked.
Ejere i årene
1844 – 1864 Brændevinsbrænder Christian Ludvig Olsen, efterfulgt af enken Karen Marie, født Haarløv
1864 – 1878 Brændevinsbrænder Jørgen Christian Olsen
1878 – 1882 Grosserer og dampmøller Carl Julius Meyer
1882 – 1896 Brændevinsbrænder Martin Ludvig Meyer
1896 – 1918 A/S Kjøbenhavns Spritfabrikker
1918 – 1919 A/S De danske Spritfabrikker
Seneste kommentarer
04.12 | 10:05
Jeg har dette billede. kunne nogen være interreseret?
14.03 | 16:53
meget betænksomt, meget uventet. Spændende om jeg med min nyeste bog GADENAVNE PÅ HAVNEN også kommer på
28.02 | 21:17
Malerierne er ikke til salg.
28.02 | 19:51
Pris